Kemien I Menneskets Tjeneste

392 SILIKATER Begge Steder benyttes Stenene til Cement. Desuden har man siden 1890 i de Højovnsslagger, der fremkommer ved Udsmeltning af Jernmalme (se Afsnittet: Metaller), fundet et Produkt, der kan benyttes som Cementsten; tidligere ansaas Slagger for et værdiløst Affaldsprodukt, men nu er de som saa mange andre Affaldsprodukter taget i den kemiske Industris Tjeneste. Naar man taler om Cement, tænker man i Almindelighed hverken paa den naturlige Cement eller Højovnsslagger, men paa et Kunstprodukt, der Fig. 274. Slæmmeapparat. (Fotografi fra Cementfabrikken Dania.) fremstilles af Ler og Kalksten eller Kridt. Den Mand, der viste Vej paa dette Omraade, var Smeaton, den dygtige Bygmester af Fyrtaarnet Eddy- stone; da han i Aaret 1756 genopførte Taarnet, benyttede han hertil Mørtel, som var tilberedt af lerholdigt brændt Kalk, og naar denne Mørtel hærdnede i Vandet, mente han, det maatte hidrøre fra, at den indeholdt Ler. Dog varede det til 1796, førend der blev gjort mere ved den Sag, idet Englæn- deren Parker tog Patent paa at fremstille Cement ved at brænde en ler- holdig Kalksten. Parkers Cement kaldes Romancement; oprindelig blev den fremstillet ved Ophedning af naturlig forekommende Stenarter. I vore Dage forstaar man ved Romancement en Cement, der er dannet enten af en naturlig eller en kunstig Blanding af Ler og Kalksten, og som kun er ophedet til en saadan Varmegrad, at Kalkiumkarbonatet sønderdeles til Kal- kiumilte og Kultveilte, men uden at Blandingen er begyndt at smelte; dersom Ophedningen drives videre, er Cementen ubrugelig til Mørtel. Baade Roman-