Kemien I Menneskets Tjeneste

SILIKATER 399 opfandt Glasset. Da de skulde lave Mad, manglede de Sten til at anbringe deres Kogeredskaber paa, og de brugte da i Stedet for Stenene nogle store Stykker Soda, som de stillede i Sandet, og saaledes fik de lavet et Ildsted. Ved Varmen fra det brændende Træ smeltede Sodaen sammen med noget af Sandet til en glasagtig Masse. I den Form er Fortællingen gaaet fra den romerske Forfatter Plinius ned i vor Tids Bøger, skøndt man ikke just be- høvede indgaaende historiske Kildestudier for at naa til det Resultat, at det slet ikke er gaaet saadan til. En Smule praktisk Viden vilde med Lethed have .belært Historikeren om, at Varmen fra Fønikernes Madlavning ikke kunde bevirke et saadant Underværk. Alligevel har den lille Fortælling sin Interesse, idet den anvender de rigtige Raastoffer, som Datidens Mennesker var i Stand til at skaffe sig, og giver Tilfældet Æren for Opfindelsen. Det gaar med Opfindelsen af Glasset som med Opfindelsen af saa mange andre nyttige Ting, der ligger langt tilbage i Tiden, at det er umuligt at af- gøre noget bestemt om Tidspunktet for Opfindelsen, at vi ikke engang med Sikkerhed ved, hvilken Nation der skal have Æren, og langt mindre, om den kan tilskrives en bestemt Person. Historien har haft nok at gøre med at indgrave Samfundets Stormænds Gærninger for de kommende Slægter, den gav sig ikke af med at opskrive, hvem der fandt paa en saadan Bagatel som at lave Glas, selv om ogsaa Glassets Betydning vel nok kan staa Maal med Resultaterne af nogle Dusin store Krige. Vi har tidligere set, at selv Opfinderen af Krudtet kender man ikke, skøndt man ellers faar Besked nok om, hvem der har forbrugt Mængder af Krudt; ja skøndt Tændstikken er opfunden i det 19de Aarh., har denne kulturelle Stordaad ikke slaaet dybere Rødder i Samtidens Bevidsthed, end at vi 70 Aar senere ikke er ganske sikre paa, hvem der egentlig først har naaet en brugbar Løsning (S. 108). Hvad vi ved med Sikkerhed, er, at Ægypterne langt tilbage i Tiden har forstaaet at lave Glas. Ægypterne var Oldtidens Teknikere; de forstod at ud- smelte Metaller, og herved er der vel ofte fremkommet en glasagtig Slagge. En genial Opfindernatur har maaske undersøgt, hvad der var Aarsag hertil og arbejdet videre med Sagen. Raaprodukterne havde Ægypten; dette Land var jo Oldtidens Sodamagasin, og Sand og Kalksten er allevegne let at faa. Hvor længe det er siden, Ægypterne har arbejdet med Glas, ved vi ikke med Sik- kerhed; men paa Kongegrave, der er over halvfjerde Tusind Aar gamle, finder vi blandt Afbildninger af forskellige Haandværkere ogsaa Glasblæsere, og et Hundrede Aar senere har Ægypterne Glasurner, der viser os, at de har for- staaet baade at farve og slibe Glasset. Fønikerne, der drev livlig Handel med Ægypten, har rimeligvis her lært Glasmageriet. Medens Grækerne vel nok har kendt til Glas, men ikke selv givet sig af med Glasindustri, kom der paa Ciceros Tid Glasblæsere fra Ægypten til Rom, hvor Glasvarer blev højt skattet, og der snart opstod Glasfabrikker. Paa Kejser Neros Tid brugte de