Kemien I Menneskets Tjeneste
Forfatter: Hans Rasmussen
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 482
UDK: 66(042)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
402
SILIKATER
kalkfattige; de bestod derfor af ringere Glas end Nutidens. Om Glasset inde-
holder Kalium eller Natrium, er ligegyldigt.
Ligesom Kalium og Natrium kan erstatte hinanden, kan ogsaa Kalkium
ombyttes med f. Eks. Bly. Kaliumblyglas gaar under Navn af Krystalglas;
det har lavere Smeltepunkt, er tungere og har smukkere Klang end almin-
deligt Glas. En Blanding af Bly- og Kalkglas kaldes Halvkrystal. Ogsaa
Kiselilte kan ombyttes enten med Aluminiumilte eller Borilte eller Fosforilte.
Farvet Flaskeglas, der er fremstillet af lerholdige Bestanddele og derfor inde-
holder Aluminiumilte, kan, naar det er fattigt paa Alkali, være ganske for-
trinligt Glas. Borilte og Fosforilte benyttes kun til Glasvarer for ganske be-
stemte Formaal, da de bevirker, at Glasset bliver meget dyrere og i Reglen
mindre anvendeligt for almindeligt Brug. Foruden paa den kemiske Sammen-
sætning beror Glassets Egenskaber ogsaa paa Behandlingsmaaden; navnlig
gælder det om, at Glasvarer afkøles langsomt.
De Raastoffer, man benytter til „Glassatsen“, d. v. s. den Blanding, der
ved Smeltning bliver til Glas, er altsaa i Reglen Kiselilte, Alkali og Kalk.
Dersom Glasset skal være hvidt, maa Raastofferne være meget rene og
navnlig ikke indeholde Jernforbindelser, da disse meddeler det færdige Glas
en grønlig Farve. Ifald der kun er lidt Jern til Stede, kan Glasset blive hvidt,
naar der til Satsen sættes lidt Brunsten; men i Tilfælde af at der er meget
Jern, affarver Brunstenen ikke Glasset, men det faar en mørkebrun Farve.
Som Kiselilte bruges pulveriseret Kvarts eller Sand; til hvidt Glas kræves
særlig rent Sand, der forekommer enkelte Steder paa Jorden i store Lejer
og herfra udføres til Glasværkerne. Af Alkalier var Soda det sædvanlige Raa-
produkt indtil Midten af forrige Aarh., da man begyndte at anvende Natrium-
sulfat (S. 364), som er langt billigere. Naar der bruges Natriumsulfat, maa
der enten tilsættes noget Kul, eller man maa sørge for, at Flammen i Glas-
ovnen indeholder Luftarter, der virker reducerende; i begge Tilfælde redu-
ceres Natriumsulfat til Natriumsulfit, der omsætter sig med Kiselilte til Na-
triumsilikat og Svovlilte. Til Fremstilling af Kaliumglas benytter man altid
Potaske, da Kaliumsulfat vanskelig sønderdeles. Som kalkgivende Stof bruger
man til hvidt Glas rent Kalkiumkarbonat og til ringere Glassorter lerholdig
Kalksten, hvorved man faar Glas, der indeholder Aluminium. For øvrigt blan-
des Glassatsen med Glasskaar og Glasaffald samt til billigt Flaskeglas med
naturlige Silikater og Højovnsslagger.
Glassatsen sammensættes enten efter gamle Recepter, som man ad Er-
faringens Vej har lært at kende, eller de enkelte Raastoffer analyseres ke-
misk, hvorefter de blandes i passende Forhold. En god Blanding faar man
af 5 Dele Sand, 2 Dele Soda eller Sulfat og 1—2 Dele Kalkiumkarbonat.
Omsætningen foregaar i Glasovnen (Fig. 140), som opvarmes ved Luftgas
eller Vandgas. Til Smeltningen bruges Lerdigler h, som opvarmes til Rød-