Kemien I Menneskets Tjeneste

406 SILIKATER Fliser, slibes ikke; undertiden giver man saadant Glas større Styrke, idet man under Støbningen lægger et Jerntraadnet ned i den bløde Glasmasse, hvorefter en Valse atter glatter Overfladen ud. Brugsgenstande af Glas, navnlig Krystalglas, dekoreres ofte, ved at der slibes skarpe Facetter, som sammensættes til Tegninger, ind i Glasset. Hertil benyttes roterende Sandsten eller Kobberskiver, der er belagt med Smergel; bagefter maa de slebne Steder poleres blanke. Medens slebne Genstande paa Grund af det store Arbejde bliver kostbare, kan man i Nutiden faa dekore- rede Glasgenstande, der ligner de slebne, men som er langt billigere, fordi de fremstilles ved, at den sejge Glasmasse presses mellem to Forme; naar Formene er forsynet med Dekorationer, maa disse genfindes i Glasset. Til Indgravering af fine Figurer eller Navne benyttes Diamanter. Ætsning i Glas kan udføres ved Hjælp af Flussyre (S. 381); de Steder, der ikke skal ætses, beskyttes da med Voks eller Paraffin. Endnu hyppigere ætses Glas ved Sand- blæsning; en Maskine blæser en Straale af fint Sand hen paa Glasset, og i Løbet af nogle faa Minutter bliver de Steder, der udsættes for Sandets Paa- virkning, matte. Paa denne Maade fremstilles f. Eks. matte Vinduesruder. Store Vanskeligheder volder det at fremstille Glas, som kan benyttes til Linser i Kikkerter, Mikroskoper o. lign. Den Masse, der skal bruges, maa være fuldstændig blærefri. Endnu medens den er tyndflydende, tages den ud af Ovnen, hvorved Glasset straks størkner; derefter afkøles det langsomt, slaas i Stykker, og de bedste Stykker udsøges, hvorefter de lægges i linse- formede Lerkapsler og ophedes, indtil de bliver bløde og fylder Formen ud. Andre Fabrikker støber Glasset i Linseform, og det kommer da an paa Af- kølingen, om Støbningen er brugbar eller ikke. Falder Slibningen uheldig ud, maa Støbningen gentages, og da der bruges meget lang Tid til Afkølingen, kan Fabrikationen af en Linse i ugunstigt Tilfælde komme til at strække sig over et stort Tidsrum; det varede saaledes 4 Aar at lave Objektivet til Lick- Observatoriets Kikkert. Naar Linsen er støbt, bliver den sleben. For at ikke Linserne skal sprede Lyset, saa at der fremkommer forskellige Farver, maa de sammensættes af to Slags Glas, der fra tidligere Tid fører Navnene „Kronglas" og „Flintglas"; Flintglasset bestaar i Reglen af Blyilte, Aluminium- ilte og Borilte, medens Kronglasset har en mere indviklet Sammensætning og navnlig indeholder Fosforilte. Dersom man til Glassatsen sætter ringe Mængder af Metaller eller Me- talilter, faar man farvet Glas. Vi har tidligere set, at Jernilte gør Glasset grønligt; langt smukkere grønne Farver fremkaldes af Kromilte enten alene eller sammen med Kobberilte, der selv farver Glas blaagrønt. Koboltilte giver en dyb blaa Farve; i tidligere Tid blev Koboltglas ofte pulveriseret og anvendt som Malerfarve under Navn af „Smalte". Ofte farves Glasset kun paa den udvendige Side. I saa Fald dypper Glasblæseren først Piben i den