Kemien I Menneskets Tjeneste

JERN 423 nede i Stellet; de danner da et tyndt Lag, der ligger oven paa Jernet og hele Tiden flyder ud gennem Slaggeaabningen. Da Slaggerne skal være let- smeltelige, beror det paa Malmens Sammensætning, hvilke Stoffer man skal tilsætte; dersom Malmen indeholder megen Kiselilte, maa den blandes med Kalkiumkarbonat, og dersom den er kalkholdig, maa man tilsætte kiselrige Stoffer. Oprindelig blev Slaggerne be- tragtet som værdiløse; nu anvendes de kalkrige Slagger til Cement, og de ki- selrige støbes til Flisesten. Stenkullene føres fra Gruben til Koksværket (Bilaget, C), hvorefter de sammen med Malmblandingen ved et Hejseværk føres op paa Ovnens Plat- form. Ovnen fyldes ovenfra med veks- lende Lag af Koks og Malm. Efter hver Paafyldning lukkes Gikten ved tragtfor- mige Klapper, saa at de Luftarter, der udvikles i Ovnen, Giktgassen, kun kan slippe bort gennem et Rør midt i Tragten. Ved den høje Varmegrad, der findes forneden i Rasten, forbinder Kullet sig med den tilførte Ilt, hvorved der dan- nes Kulilte, som strømmer op gennem Ovnen. I den øverste Del af denne af- giver Malmen Vand og forvarmes; læn- gere nede, hvor Temperaturen er højere, reducerer Kulilten en Del af Jerniltet til Jern, idet: Fig. 298. Højovn. Jernilte Kulilte — Jern -j- Kultveilte. Jernet udskilles som en fast, svampet Masse, der synker dybere ned i Ovnen, optager Kul og smelter efterhaanden. En Del af Jernmalmen om- dannes til Jernsilikat, som synker nedad sammen med Slaggerne. Jernsilikatet reduceres ikke af Kulilte, men af fast Kul i Rastens Hvidglødhede; herved dannes der Jern og Kulilte. Ogsaa Mangan, Fosfor og tildels Kisel reduceres af fast Kulstof ved høj Varmegrad og synker sammen med Jern og Slagger ned i Stellet. Den Giktgas, der strømmer ud af Ovnen, indeholder foruden Kvælstof og Kultveilte indtil 25 pCt. Kulilte. Oprindelig var Højovnen aaben,