Kemien I Menneskets Tjeneste
Forfatter: Hans Rasmussen
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 482
UDK: 66(042)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
440
ÆDLE METALLER
det overflødige Kviksølv fjærnes; den faste Rest destilleres i Jernretorter,
Kviksølvet fordamper, Guldet smeltes og støbes i Barrer, som indeholder
henimod 90 pCt. rent Guld, en Del Sølv og i Reglen lidt Kobber samt
undertiden smaa Mængder af Platin.
De Bestanddele, der sammen med Vandet forlader Kobberpladerne, inde-
holder endnu en Mængde Guld, der findes indesluttet i de andre Mineraler
og derfor ikke amalgameres med Kviksølv. Oprindelig lod man Vandet løbe
bort sammen med de guldrige Mineraler; men nu underkastes disse en yder-
ligere Behandling, idet de ristes, hvorved Svovl og andre skadelige Stoffer
brænder bort. Derefter befugtes de med lidt Vand, og der tilledes rent Klor,
som forbinder sig med Guldet til Guldklorid, der opløses. Af Opløsningen
kan metallisk Guld udfældes ved Tilsætning af Jernsulfat (Ferrosulfat,
Noten S. 363), der reducerer Guldkloridet, idet det selv iltes til Ferrisul-
fat. I den sidste Snes Aar fortrænges Klorbehandlingen af en ny Metode,
der som Opløsningsmiddel benytter Kaliumcyanid (Cyankalium), hvorved
man undgaar Ristningen, som i dette Tilfælde ikke er nødvendig. Guldet
gaar nu i Opløsning, idet der dannes Kaliumguldcyanid, en kemisk For-
bindelse af Kalium, Guld og Cyan (Noten S. 307). Heraf udskilles Guldet
ved Hjælp af den elektriske Strøm eller ved Tilsætning af Zink, idet:
Kaliumguldcyanid + Zink = Guld + Kaliumzinkcyanid.
Det Guld, man faar fremstillet efter de ovennævnte Metoder, indeholder
altid en Del Sølv samt mindre Mængder af andre Metaller. Vi saa før, at de
gamle Ægyptere rensede Guldet ved Smeltning med Bly i Lerdigler. 1 ilsva-
rende Maader brugtes langt ned i den nyere Tid, indtil man fandt paa at
koge Raaguldet med Salpetersyre, der opløser baade Sølv og de uædle Me-
taller, men ikke Guldet. Fra Begyndelsen af forrige Aarhundrede blev Sal-
petersyren fortrængt af koncentreret Svovlsyre, der har samme Virkning,
men er langt billigere. I mindre Guldværker koges Guldet med Svovlsyre i
Porcelænsskaale, som er forsynede med Rør til Bortledning af den Svovl-
ilte, der dannes (Fig. 312). Ogsaa ad elektrisk Vej fremstiller man rent Guld,
idet man støber Raaguldet til Plader, der benyttes som tilførende Elektrode,
medens man til fraførende Elektrode bruger en tynd Guldplade. Som Vædske
anvendes en Blanding af Guldklorid og Saltsyre. Den elektriske Strøm be-
virker, at Saltsyrens Klorjoner gaar hen til den tilførende Elektrode og for-
binder sig med dennes forskellige Metaller, hvorved der dannes Sølvklorid,
som er uopløseligt og derfor udskilles, medens Guldklorid og de øvrige Me-
talklorider gaar i Opløsningen. Saltsyrens Brintjoner omsætter sig med Guld-
klorid til Saltsyre og Guld, der udskilles paa den fraførende Elektrode; der-
imod udskiller Brintjonerne ikke de øvrige Metaller.