Kemien I Menneskets Tjeneste

ÆDLE METALLER 449 Blyilte med større Indhold af Sølv atter bringes til Skaktovnen for at om- dannes til Værkbly. Det Sølv, man faar ved Afdrivningen, ophedes i smaa Ovne til højere Temperatur under Tilførsel af Luft og Tilsætning af kalk- holdigt Ler. Hvad der endnu er tilbage af uædle Metaller, iltes og danner Slagger med Leret; tilbage faar man Sølv, der kun indeholder en Brøkdel pCt. Guld. I tidligere Tid skilte man Guldet fra Sølvet, idet man opløste dette i Fig. 318. Blyiltet flyder ud af Afdriveovnen. (Fotografi i Kraemer: Der Mensch u. die Erde.) Salpetersyre; senere brugte man Svovlsyre. Nu sker Adskillelsen ved Elek- trolyse. Denne foregaar i et Trækar, der er tjæret indvendig (Fig. 319). Det guldholdige Sølv, der vindes ved Afdrivning, eller som faas af Kobberslam- met, støbes til tynde Plader, der anvendes som tilførende Elektroder. Hver Elektrode a bestaar af flere saadanne Plader, der omsluttes af Lærredsposer; disse holdes udspændte af Træpladerne G, som er fæstede til Metalrammen R, hvortil ogsaa Elektroderne er fastgjorte ved Hjælp af Dobbelthagerne h. De fraførende Elektroder k er dannede af tynde, valsede Sølvplader. Elek- troderne anbringes i en fortyndet Opløsning af Sølvnitrat, hvortil der er sat lidt Salpetersyre. Strømmen spalter Sølvnitratet til Sølv, der gaar hen til den fraførende Elektrode, og Salpetersyrerest, der gaar til den tilførende Elek- trode. Salpetersyreresten forbinder sig med dennes Metaller undtagen Guldet, Rasmussen: Kemien i Menneskets Tjeneste 29