Kemien I Menneskets Tjeneste

 454 UÆDLE METALLER en Længde af henimod 14 Meter, en Bredde af 6,7 Meter og en Højde af 2,7 Meter, og som havde den respektable Vægt af omtrent Va Million Kilo- gram. Af Kobbermalme forekommer der flere, f. Eks. Kobberilte, Kobber- karbonat og forskellige Sulfider. Den vigtigste Kobbermalm er Kobberkis, en Forbindelse af Kobber, Jern og Svovl; desuden findes der en Del Kobber i Svovlkis fra Spanien og Portugal (S. 353). Naar Kobber har været kendt helt op i den forhistoriske Tid, beror det vel paa, at man oprindelig har fundet mindre Stykker frit Kobber i Flod- sandet. Man har da snart opdaget, at saadanne Kobberstykker ikke var al- mindelige Sten, da de kunde hamres til en bestemt Form; heller ikke var Fig. 321. Indisk Smelteovn for Kobber. (Kraemer: Der Mensch u. die Erde.) det saa vanskeligt at smelte Kobberet, da Smeltepunktet ligger kun lidt over 1000°. Da Kobber er haardere end Sølv og Guld, fandt Folk snart, at det egnede sig bedre end disse til Værktøj. Endnu bedre blev det, naar det blev sammensmeltet med Tin, hvorved man fik Bronce, der er endnu haardere end Kobber, men alligevel let kan forarbejdes. Bronce blev det Metal, der hos de fleste Folk brugtes til Værktøj og Vaaben i den forhistoriske Tid og ved Historiens Begyndelse. Det Kobber, der blev fundet i fri Tilstand, kunde ikke strække til, og man lærte da at udsmelte Metallet af Malmene. Da Kob- berfremstilling er en temmelig indviklet Proces, fik Oldtidens Folk kun et ringe Udbytte af Malmene; vi ser saaledes, at man i Nutiden med godt Re- sultat kan bearbejde Slaggerne fra de romerske Kobberværker. De rige Kobberlejer ved Rio Tinto paa den pyrenæiske Halvø blev oprindelig bear- bejdede af Fønikerne; senere tog Romerne dem i Brug, men under Folke- vandringen sygnede de hen, og først i vore Dage er de atter tagne i Brug. Skønt flere Lande i Europa, navnlig Spanien og Tyskland, producerer ikke saa lidt Kobber, er det dog Amerika, der i Nutiden er Jordens vigtigste Kobberland. Den Fremgangsmaade, Oldtidens Folk brugte ved Udsmeltningen af