Kemien I Menneskets Tjeneste
Forfatter: Hans Rasmussen
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 482
UDK: 66(042)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
454
UÆDLE METALLER
en Længde af henimod 14 Meter, en Bredde af 6,7 Meter og en Højde af
2,7 Meter, og som havde den respektable Vægt af omtrent Va Million Kilo-
gram. Af Kobbermalme forekommer der flere, f. Eks. Kobberilte, Kobber-
karbonat og forskellige Sulfider. Den vigtigste Kobbermalm er Kobberkis,
en Forbindelse af Kobber, Jern og Svovl; desuden findes der en Del Kobber
i Svovlkis fra Spanien og Portugal (S. 353).
Naar Kobber har været kendt helt op i den forhistoriske Tid, beror det
vel paa, at man oprindelig har fundet mindre Stykker frit Kobber i Flod-
sandet. Man har da snart opdaget, at saadanne Kobberstykker ikke var al-
mindelige Sten, da de kunde hamres til en bestemt Form; heller ikke var
Fig. 321. Indisk Smelteovn for Kobber.
(Kraemer: Der Mensch u. die Erde.)
det saa vanskeligt at smelte Kobberet, da Smeltepunktet ligger kun lidt over
1000°. Da Kobber er haardere end Sølv og Guld, fandt Folk snart, at det
egnede sig bedre end disse til Værktøj. Endnu bedre blev det, naar det blev
sammensmeltet med Tin, hvorved man fik Bronce, der er endnu haardere
end Kobber, men alligevel let kan forarbejdes. Bronce blev det Metal, der
hos de fleste Folk brugtes til Værktøj og Vaaben i den forhistoriske Tid og
ved Historiens Begyndelse. Det Kobber, der blev fundet i fri Tilstand, kunde
ikke strække til, og man lærte da at udsmelte Metallet af Malmene. Da Kob-
berfremstilling er en temmelig indviklet Proces, fik Oldtidens Folk kun et
ringe Udbytte af Malmene; vi ser saaledes, at man i Nutiden med godt Re-
sultat kan bearbejde Slaggerne fra de romerske Kobberværker. De rige
Kobberlejer ved Rio Tinto paa den pyrenæiske Halvø blev oprindelig bear-
bejdede af Fønikerne; senere tog Romerne dem i Brug, men under Folke-
vandringen sygnede de hen, og først i vore Dage er de atter tagne i Brug.
Skønt flere Lande i Europa, navnlig Spanien og Tyskland, producerer ikke
saa lidt Kobber, er det dog Amerika, der i Nutiden er Jordens vigtigste
Kobberland.
Den Fremgangsmaade, Oldtidens Folk brugte ved Udsmeltningen af