Kemien I Menneskets Tjeneste
Forfatter: Hans Rasmussen
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 482
UDK: 66(042)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
472
UÆDLE METALLER
der i Nutiden benyttes en Del som Tilsætning til Staal (S. 418), fremstilles
udelukkende ved at reducere Ilterne med Aluminiumpulver. Ved denne Re-
duktion udvikles der megen Varme, og man faar en Temperatur, der ligger
over 2000°. Heraf benyttede Tyskeren Goldschmidt sig til Fremstilling ar
Thermit, en Blanding af Aluminiumpulver og Jernilte; naar denne Blanding
antændes, brænder den selv videre under stor Varmeudvikling, og man er
saaledes i Stand til paa et bestemt Sted at frembringe en høj Varmegrad.
Man benytter f. Eks. Thermit til Sammensvejsning af Sporvejsskinner. De to
Jernstykker spændes tæt sam-
men (Fig. 335), og oven over
Sammenføjningen anbringes
en lille Digel med hul Bund;
i Digelen lægges Thermit, der
antændes. Naar Aluminium-
pulver virker reducerende, iltes
det til Aluminiumilte, som er
meget haardt og kan anven-
des til Smergel. — Af Lege-
ringer har en Blanding med
Kobber, Aluminiumbronce,
særlig gode Egenskaber; den
har et smukt, guldlignende Ud-
Fig. 335.
Sporvejsskinner sammensvejses ved Thermit.
(Menneskeaandens Sejre.)
seende, er meget haard og benyttes derfor til Taplejer, til hvilket Brug den
er bedre end det bedste Staal.
Andre Metaller. Vi har nu omtalt de Metaller, der har størst Betyd-
ning for Menneskene; da Jernet har en ganske enestaaende Betydning i
Sammenligning med alle andre Metaller, har vi givet det en særlig Plads,
skønt det ellers hører med til de uædle Metaller. I Oldtiden og Middel-
alderen, ja langt op i den nyere Tid kendte man kun ganske faa Metaller;
men i det forrige Aarh. har den større Forstaaelse af de kemiske Forhold
medført, at man har opdaget en Række Metaller, hvoraf de fleste kun har
ringe Betydning for os. Af de andre Metaller, baade dem, man har kendt i
længere Tid, og de allernyeste, skal vi kun omtale nogle faa.
I de svovlholdige Malme træffer man hyppigt ringe Mængder af Nik-
kel, Kobolt, Vismut, Arsen og Antimon. Af disse har Nikkel ret stor An-
vendelse til forskellige Brugsgenstande, som Tilsætning til Staal, til Lege-
ringer (Nysølv) og til Fornikling af Jerngenstande. Den aarlige Produktion
af Nikkel er 12—14000 Tons. Metallisk Kobolt bruges ikke, men Iltet an-
vendes til BIaafarvning af Ler og Glas. Vismut og Antimon benyttes til
Legeringer; Vismut giver lavt Smeltepunkt, og Antimon gør Legeringen haard