Kemien I Menneskets Tjeneste

GULDMAGERTIDEN 55 Fig. 65. Billede fra „Tabula smaragdina“, et Skrift, der tillagdes Hermes Trismegistos. (Stange: Zeitalt. d. Chemie.) lighed gik baade kemiske og alkymistiske Skrifter til Grun- de. Araberne stiftede her Be- kendtskab baade med den ægyptiske og den græske Kul- tur, og paa Kemiens Omraade var det dem, der blev Arvtagere efter Ægyptere og Grækere. I det arabiske Spanien oprettedes flere Universiteter, som beskæf- tigede sig med Matematik, Op- tik, Medicin og Kemi. Til disse Akademier søgte videbegærlige unge Mænd fra det øvrige Euro- pa, og fra Kordova, Sevilla ogTo- ledo, hvor Alkymien dyrkedes med stor Iver, spredtes alkymi- tisk Kundskab til Vesterlandene. Første Gang vi hører Tale om Aaret 1063; da optraadte hos Biskop Adalbert af Bremen en døbt Jøde Paulus, som paastod, at han i Græ- kenland havde lært den Kunst at for- vandle Kobber til Guld, og det synes, at det lykkedes ham at bedrage Bi- skoppen. Man hører nu ikke videre om Alkymien før i det 13. Aarhun- drede, som frembringer Alkymiens største Navne: Albertus Magnus, Roger Baco, Arnoldus Villano- vanus og Raymundus Lullus Albertus Magnus (egentlig Al- bert von Bollstädt) fødtes 1193. Han fik en efter Datidens Forhold udmær- ket Opdragelse; i sin Ungdom be- søgte han Højskolen i Padova (i Ita- lien), uddannede sig til gejstlig Virk- somhed og blev i Aaret 1223 Medlem af Dominikanerordenen. Nu virkede han en Tid som Lærer ved adskillige tyske Højskoler og senere endogsaa Guldmagerkunsten i Nordeuropa, er i Fig. 66. Albertus Magnus. (Stange: Zeitalt. d. Chemie.)