Kemien I Menneskets Tjeneste

GULDMAGERTIDEN 57 Spekulation. En saa dristig Paastand taalte man dog ikke; Baco blev derfor fjernet fra Oxford. Ti Aar efter gav Pave Clemens IV ham Tilladelse til atter at vende tilbage. Men Baco var stadig forstokket; han vedblev at hævde, at de Kendsgerninger, man finder gennem Undersøgelser, er mere paalidelige end nok saa store Autoriteter. Han blev da atter forfulgt, hans Lære blev bandlyst og han selv hensat i Fængsel 1278; her sad han i fjor- ten Aar, blev saa fri men døde kort efter (1294).— Baco eksperimenterede selv kun lidt. Ligesom Albertus Magnus tror han paa Metallernes Sammen- sætning af Svovl og Kviksølv og er derfor en Tilhænger af Metalforvand- lingen. Han har neppe selv ydet noget væsentligt paa Kemiens Omraade; hans største Fortjeneste er, at han forsvarede Forsøgsresultater og Kends- gerninger lige over for ørkesløse Spekulationer, og i den Henseende staar han som Middelalderens mest moderne Tænker. Han blev derfor ogsaa landsforvist og kastet i Fængsel, medens Albertus Magnus blev gjort til Biskop og Helgen. Arnoldus Villanovanus virkede som Læge i Barcelona, hvorfra han maatte flygte, fordi den stedlige Gejstlighed ikke taalte hans Meninger. Efter lang Tids Omflakken fandt han et Fristed hos Kong Frederik II af Sicilien. Senere kaldte Pave Clemens V ham til Avignon, men paa Vejen dertil gik Skibet under, og han omkom i Aaret 1313. — Villanovanus var lidt af en Svindler; han var ikke blot Guldmager, men tillige ivrig Stjernetyder og Sandsiger. Han paastod, at han kunde fremstille drikkeligt Guld, men denne' Vædske „aurum potabile" indeholdt ikke Spor af Guld. Villanovanus forstod at tilberede forskellige Lægemidler, bl. fremstille Spiritus ved at destillere Rød- vin; tillige var han godt kendt med Giftstoffer og deres Virkninger. Raymundus Lullus (f. 1235) kom hos Eftertidens Alkymister nærmest til at staa som en Sagnhelt, som en Trold- mand, der havde naaet det højeste og udført alt, hvad Alkymien mægtede at præstere. Om hans Liv ved vi, at han efter en bevæget Ungdom gav sig til at studere Teologi. Af Baco og Villanova- nus skal han have lært Alkymiens Hemmeligheder. I Aaret 1300 foretog han en Rejse til Orienten, og herefter tog han fat paa at prædike Kristen- dommen for Maurerne i Afrika, da han havde faaet den Ide, at det guddom- melige Forsyn havde udset ham til at kristne Muhammedanerne enten ved at anspore til Korstog imod dem eller ved at prædike Evangeliet for dem,