Kemien I Menneskets Tjeneste

GULDMAGERTIDEN 59 Naar Metallerne forvandles, beror det paa, at der sker en Forandring i Sammensætningen; skal et Metal gøres ædelt, maa Kviksølvet i det renses og fikseres. Den Tanke at skabe helt nye Metaller, som mange Guldmagere havde, afviser Geber bestemt, idet han siger: „Det er Daarskab at foregive at man kan uddrage et Legeme af et andet, som ikke indeholder det. Da alle Metaller bestaar af Svovl og Kviksølv, kan man føje det til, som de mangler, eller fratage dem det, de har for meget af. For at naa til dette an- vender man: Kalcination, Sublimation, Dekantation, Opløsning, Destillation, Krystallisation og Fiksering. De vir- kende Midler er Salte, Alun, Vitrioler, Boraks, den stærkeste Eddike og Ilden. “ Den sidste Alkymist, som drev den sorte Kunst paa videnskabeligt Grundlag, er Basilius Valentinus. Om hans Liv ved man meget lidt; nogle Forfattere af Kemiens Historie bestrider endogsaa helt hans Eksistens. Allerede Kejser Maximilian søgte at faa dette Spørgsmaal opklaret, da Basilius’ Bøger nød stor Anseelse, og han lod i Aaret 1515 foretage en Undersøgelse, som ikke førte til noget Resultat. Det er dog senere godtgjort, at i Erfurt i Tyskland levede der i Slutningen af det 15de Aarhundrede en Munk, som hed Basilius Valenti- Fig. 72. Basilius Valentinus. (Stange: Zeitalt. d. Chemie.) nus, og det er ikke usandsynligt, at han er den omtvistede Alkymist. — Ba- silius Valentinus er paa en Gang en Sværmer og en grundig Videnskabs- mand. Mellem hans Skrifter maa særlig fremhæves en fortrinlig Beskrivelse af Grundstoffet Antimon. Ligesom Raymundus Lullus tror han paa de vises Sten, som han tillægger baade helbredende og forvandlende Kraft. Han gaar endnu videre end Lullus, idet han siger, at Alkymien er en Opgave for Menneskelivet; at beskæftige sig med denne Kunst hører med til Religionens Udøvelse, og at opnaa de vises Sten er en Belønning for Fromhed. Figurerne 73 og 74 er tagne fra hans „Sidste Testamente", et mystisk Værk, som man vanskelig skal faa ret megen Mening udaf. I den senere Tids Alkymi træffer vi stadig Tanken om „de vises Sten". De, der paastod, at de var i Besiddelse af dette Klenodie, tilskrev