De Jyske Brunkul
Forfatter: N. Hartz
År: 1909
Forlag: Fr. Bagges Kgl. Hof-Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 90
UDK: 662.642
Noter
Særtryk af: Bidrag til Danmarks tertiære og diluviale Flora.
Danmarks geologiske Undersøgelse, II R. Nr. 20
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
29
denne Lejlighed i 8 m. Dybde paa Brunkul, hvoraf jeg saa Prøver
paa Stedet. Man havde gravet c. 0,6 m. ned i Kullene, men var
ikke kommen gennem Laget1).
Lundfod.
I en Mergelgrav paa Lundfod Mark, 4 km. ØNØ for Brande, er
man ligeledes stødt paa Kul i c. 7 m. Dybde; Lejringsforholdene er
ifølge Ejeren, Hr. Søren Søndergaard’s Meddelelse:
2—2,5 m. Sand og Grus.
1—2 - Ler.
1—3 - Mergel, til Dels stenet [Moræneler?].
1 - Sand, vandførende.
Brunkul af ubekendt Mægtighed.
Sandfeldgaard.
Dalgas beskrev i 1868, som ovenfor nævnt, et Brunkullag ved
Sandfeldgaard, 7 km. Nordvest for Brande, paa Skjerne Aas Syd-
side; han ledsagede sin Beskrivelse med en Profiltegning af dette
Sted; en formindsket Kopi af denne Tegning hidsættes her (Fig. 2).
Fig. 2.
Tværsnit af Skjerne-Aadalen ved Sandfeldgaard, efter Dalgas.
Dalgas angiver, at Kullaget har en Mægtighed af 12 Fod (c. 4 m.),
langt den største, som er opgivet for noget dansk Brunkullag.
I 1906 foretog Hr. A. L. Gebhardt og jeg paa samme Sted en
større Udgravning — „Kulminen11 kaldte vi den, jfr. Fig. 6 — og
fandt her følgende Profil (jfr. Fig. 3):
') Hvis Kullaget har en antagelig Udstrækning og Mægtighed, vil der hei- være
gode Betingelser for Kulbrydning, idet Afvandingsforholdene er særdeles gunstige.