De Jyske Brunkul

57 De formodede Rakletene er brunsorte, mere eller mindre flad- trykte, især den nederste Del (Raklestilken); fra den mere eller mindre fortykkede, egentlige „ Rakleten “ udgaar et større eller mindre Antal Rakleskæl, hvis yderste, bredere Del dog mangler paa alle de foreliggende Eksemplarer. Størrelsen af de 4 afbildede Eksemplarer er: I Fig. 5 12 mm. lang, 4 mm. bred Salten ( c . n „ [ „ 6 10 „ „ 3,5 „ „ r, J 1 I >> 7 9,5 „ „ 3,5 „ Sønderskov sin k 55 ö 1 v „ 55 0 „ „ Paa et af de afbildede Eksemplarer (Fig. 8) er en af Rakleskæl- Stilkene noget fortykket i Spidsen; vi har sandsynligvis her Rakle- skæl-Stilken i hele dens Længde. Til Trods for megen Søgen lykkedes det mig ikke at finde noget Eksemplar, der havde fuldstændige Rakleskæl, ligesom der heller ikke ved Slæmning fremkom Frugter, der kunde tydes som Ellefrugter. Heer (1869) afbilder flere A/nus-Hunrakler med velbevarede Rakleskæl, som han henfører dels til Alnus Kefersteinii Goepp., dels til Alnus gracilis Ung.; de afviger fra hinanden ved, at den sidst- nævnte har mindre, slankere Hunrakler, men Heer er forøvrigt lige- saalidt som Ettingshausen sikker paa, at disse to Arter kan holdes ude fra hinanden. Den i Europas, Islands og Grønlands Tertiær vidt udbredte Alnus Kefersteinii maa sikkert opfattes som en af Forfædrene til vore nu- levende europæiske Ellearter. Betula sp. Tavle III, Fig. 9. I en brunlig Gytje umiddelbart under Kullene ved Salten fandtes det afbildede Brudstykke af et ægdannet elliptisk, tilspidset, fjerribbet, savtakket Blad, hvis Basis mangler og hvis Form tildels er bleven misdannet ved talrige smaa Forskydninger. Bladets Kulsubstans er kun tildels bevaret, Randen ikke altid helt sikker. Der er ikke Tvivl om, at det er en Birkeart; men det er dog næppe forsvarligt at hen- føre den til nogen bestemt Art; fra Preussens Brunkul anfører Heer Betula prisca Etth. I Gytjen under Kullene ved Salten fandt jeg ogsaa nogle Grene med Bark, der i høj Grad ved Lenticellernes Form og Størrelse minder om Birkebark, og i Brunkul-Gytjen fra Sandfeldgaard fandt G. Lagerheim Pollen af Betula sp.