De Jyske Brunkul

59 og Ligheden mellem de foreliggende Carpolither og recente Stene af Nyssa capitata Walt, er saa stor, at jeg til Trods for Schenk’s Tvivl (1890, S. 647) dog er tilbøjelig til at anse disse Carpolither for Stene af-en Nyssa-Art. Carpolithes A. Tavle III, Fig. 17—18. En flad, lidt uregelmæssigt aflang Carpolith med 3 eller 4 utyde- lige Længderibber. 6,s mm. lang, 4 mm. bred, 1 mm. tyk. Sønderskov. Carpolithes B. Tavle III, Fig. 19 (og 20). En flad, tyndvægget, tilspidset ægformet Carpolith, hvis to Halvdele har skilt sig fra hinanden i Toppen. 6,s mm. lang, 4,s mm. bred, 0,5 mm. tyk. Sønderskov. Ogsaa den i Fig. 20 afbildede, noget større Carpolith fra Salten kan maaske henføres til samme Art. Hydrocharis tertiaria m. Tavle III, Fig. 21. Ved Slæmning af den brune, glimmerrige Gytje under Kullene ved Sønderskov fandt jeg to glinsende, kulsorte Frø, 2 mm. lange og c. 1,2 mm. brede, ægformede, begge med et Hul (Spirehul) i den spidse Ende; begge Frø er noget fladtrykte og revnede paa langs. En mikroskopisk Undersøgelse af Frøskallen viste en saa paafaldende Overensstemmelse med Frø af Hydrocharis Morsus Ranæ (fra den interglaciale Mose paa Tuesbøl Mark ved Brørup; modne recente Frø har jeg ikke kunnet skaffe mig), at jeg ikke betænker mig paa at henføre disse to Frø til Slægten Hydrocharis. De tertiære Frø er noget større end de interglaciale; paa begge Eksemplarer mangler Spire- laaget. Lauras tristaniaefolia Web. I Gytje i Vesterskov fandt jeg 1898 nogle Blade af en Laurus- Art, som Dr. P. Menzel, Dresden, om end med nogen Tvivl, har henført til Lauras tristaniaefolia Web. Arten blev først beskrevet af C. Otto Weber (1852) fra Brunkul ved Rott (nær Bonn) og senere genfundet af Heer ved Rixhöft i Sam- land.