ForsideBøgerDe Jyske Brunkul

De Jyske Brunkul

Forfatter: N. Hartz

År: 1909

Forlag: Fr. Bagges Kgl. Hof-Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 90

UDK: 662.642

Noter

Særtryk af: Bidrag til Danmarks tertiære og diluviale Flora.

Danmarks geologiske Undersøgelse, II R. Nr. 20

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 88 Forrige Næste
63 Angaaende et Par af de paa Listen anførte Arter vil der være Grund til at vedføje en kort Beskrivelse: Melosira sp. Tav. Ill, Fig. 22. Diameter O,oi26 mm. En Krans af korte radiale Ribber, 17 paa 0,oi mm., der, saavidt jeg kan se, ikke naa Centrum, og som lade en smal blank Ring staaende mellem sig og Randen. Ved skraa Belysning synes den at vise en kanelleret Konnektivflade, hvilket hen- viser den til Paralia sulcata’s Formkreds. I saa Fald er den en Salt- vandsform. Den minder noget om Paralia sulcata (Ehbg.) Cl., forma radiata i Grunow’s Diat. von Franz Josephs-Land, Pag. 42, Tab. E. Fig. 35 og om Melosira expectata A. S. i Schmidts Atlas d. Diat. Tab. 176, Fig. 58, fossil fra Oamaru. Jeg har kun set eet Exemplar (i en Prøve fra Sønderskov B). Pinnularia Brauni Grun. var. Tav. III, Fig. 23. L. 0,048 mm. B. O,oi4 mm. Ribber i Midten 10 paa 0,oi mm., længere ude 8, og da igen noget tættere. Skallen elliptisk, svagt indsnøret foran de hovedformede Apices. Den axiale Area udvidende sig mod Midten til en cirkulær central Area, paa hvilken der kan skimtes en rudimentær Fortsættelse af de midterste Ribber. Varieteten afviger fra den typiske Pinnularia Brauni ved at Stri- berne fortsættes hele Skallen over, saaledes at det transverse Fascia mangler. Fundet i 2 Prøver fra Sønderskov (Gytje og Kul A), et Exemplar i hver Prøve. Stauroneis sp. Tav. III, Fig. 24. L. 0,054 mm., Br. O,oi4 mm. Striber i Midten 14 paa O,oi mm., længere ude tættere, radierende, men paa Apices næsten vinkelrette mod Axen, fint punkterede. Denne Form er vel nærmest at opfatte som en noget grovstribet Variant af Stauroneis anceps Ehr., som er en Ferskvandsform. Kun fundet i ét Exemplar i en Prøve fra Sand- feldgaard. Endelig vedføjer jeg en Afbildning, Tav. III, Fig. 25, af et Brud- stykke, fundet i Gytjen fra Sønderskov; det synes nærmest at tilhøre en Hemiaulus. Et lignende Brudstykke, men ikke saa tydeligt, har jeg fundet i en Prøve fra Esbjerg (Konkretion med en Krabbe). Hemiaulus er en Saltvandsform. “