De Jyske Brunkul

 8L et Skøn over det forbrændelige Stofs større eller mindre bituminøse Karakter. Svovlbestemmelserne angive Totalsvovlmængden. De ere udførte i de ikke tørrede Prøver ved at ilte Kullene med Kaliumklorat og Salpetersyre indtil klar Opløsning (med Undtagelse af nogle Aske- bestanddele). Af den usædvanlig stærke Udvikling af Svovlsyrling i Forbrændingsbomben skønnes, at den langt overvejende Del af Svovlet er tilstede i forbrændelige Forbindelser. Hr. Driftsbestyrer Irminger, Københavns Østre Gasværk, lod i 1901 paa min Anmodning velvilligst foretage en Undersøgelse af Brunkul fra Sandfeldgaard; Resultatet var følgende Rapport: Brunkullene underkastedes en tør Destillation paa samme Maade som Stenkullene til Fremstilling af Gas. Der destilleredes 2 Pd. Brunkul ad Gangen i en lille Jernretort, som opvarmedes ved en kraftig Bunsen’sk Gaslampe. Der destilleredes ved 2 forskellige Temperaturer, en højere, c. 1100° Celsius, omtrent den samme som anvendes i Kulgasværker, og en lavere, c. 700 0 Celsius, omtrent svarende til den ved Destil- lation af Træ anvendte. I første Tilfælde sættes Kullene ind i Retorten, naar den er bleven varm, i sidste Tilfælde straks, naar Opfyringen begynder. Gassen blev befriet for Tjære, Gasvand og Svovlbrinte og opsamlet i en Klokke over Vand. Dens Lysstyrke, Varmeevne og Vægtfylde blev maalt, ligesom den ogsaa blev analyseret. Tjæremængden kunde ikke bestemmes. A. Destillationsforsøg ved den højere Temperatur, c. 1100° Celcius: Destillationen varede c. 25 Minutter. Der blev 11483 Cbf. Gas pr. Ton Brunkul og 44,9 % Kokes, der slet ikke var sammenbagte. Gassens Lysstyrke er næsten Nul. Gassens Vægtfylde 0,<i (Luft = 1). Gassens Varmeevne 218 Pd. Varmeenheder pr. Cbl. Gassens volumetriske Sammensætning er: 20, i °/o C02 (Kulsyre). 1.5 - CnHm (Tunge Kulbrinter). 1.6 - O (Ilt). 24, s - CO (Kulilte). 36, o - H (Brint). 12, o - CH, (Methan). 2,6 - N (Kvælstof). 100,o %