Sort Salt
Udsigt Over Tangsaltets Historie I Danmark Og Norge

18 • •) I Middelalderen var sur Mælk, saltet Sild og sort Rug- eller Havrebrød Bondens Kost i Egnene om Østersøen. V. Hehn, das Salz p. 87. 60) I. E. Th. Rogers: Six centuries of work and wages 1884. 61) Hveding: Danmark og Norges oeconomiske Magasin Bd. 8, p. 199. 62) I. C. Fabricius: Rejse nach Norwegen 1779 p. 808. 68) Warnkönig: Flandrische Staats u Rechtsgeschichte 1836 II, Anh. Urkunde Buch der Stadt Brügge LXXI p. 146, efter Fabliaux ou contes par le Grand d’Aussy 1829. merriens = merrain, cuir bouli=cuir bouilli, burre = beurre, sui = suif? ikke suie, oint—oing. M) Lippmann: Abhandlungen u. Vorträge II, p. 342 efter Rogers: a history of agriculture and prices in England Bd. 4, p. 145, et dyrt Værk, hvoraf kun Bd. I—II findes i vore Bibliotheker, de senere derimod ikke, saa det mærkelige: „Danske* kan ikke her kontrolleres. 66) Kunckei, Ars vitraria experimentalis 1679 p. 255. 67) Vid. Selsk. Skrifter (3. R.), 3. Bd. for 1803 og 1804, K. 1805. 68) Efter en af Priestley 1772 foreslaaet Methode til Luftundersø- gelse ved Blanding med Kvælstoftveilte, inden han opdagede Ilten. S. M. Jørgensen: om Iltens Opdagelse 1907, p. 22. Vid. Selsk. naturv. Skrifter VII—4. 69) „Græna Salt“ kaldes det i Saga om Olaf den hellige. 70) Smign.: Uden Maal og Med; Øjemed. 71) Thorpe: Dictionary of applied-Chemistry III 1912, p. 14-3. h) Af „flygtig* og oldn.: „litr* Glans. H. C. Ørsted: Tentamen nomencïaturae. 1814. 72) Karsten: Salinenkunde I 1846. E. Pontoppidan: Norges naturlige Hist. 1752 p. 334, efter I. Müller: Tønsbergs Beskrivelse. Holberg: Dannemarks og Norges Staat, 2den Ed. 1749 omtaler mærkelig nok ikke dette Værk, skjøndt han p. 539 nævner Salt- directeuren v. Beust, der anlagde Værket. Saltværket dreves for kongelig Regning til 1819 og gik saa over i privat Eje. 73) Der advares dog senere mod Brugen af dette Salt, „som ikke er Kjøkkensalt“ af Maschmann: kort Undervisning for Landalmuen om at tilvirke raa Salpeter. Oeconomiske Annaler Bd. 10, 1807