Den Ældste Atomlære

92 Ingeborg Hammer-Jensen Selve dette Fænomen har man rimeligvis moret sig over længe før Anaxagoras’ Tid, man kunde jo let ved et Tilfælde opdage, at man ikke kan fylde Vand ind den Vej fra, naar der er lukket foroven ; men man har ikke tænkt mere ved det end den lille Pige, som Empedo- kle s beskriver, der leger medKlepsydret af skinnende Meta] :72) Saa længe hun med den fine Haand presset mod Halsens Munding dypper det i det sølvglinsende Vands bløde Masse, kommer der ikke mere noget Vand ind i Karret, men Vægten af Luften derinde, der hviler paa de tætte Hüller, spærrer det ude, indtil hun lukker op for den tætte Luftstrøm. — At Empedokles har dette fra Anaxagoras og ikke omvendt, er jo overbevisende sandsynligt: Her i Digtet omtales Stikhævertens Ejen- dommelighed poetisk, som en kendt Sag. Anaxagoras har travlt med at slaa fast, at Luften virkeligt er et Stof og bevise det ved Experimenter; for Empedokles er det slaaet i den Grad fast, at han bruger det til at for- klare det, han vil docere. Naar Anaxagoras saa hævder, at der intet tomt Rum existerer, ligger det nær at tro, at det er Opdagelsen : at det, som Folk tror, er tomt, slet ikke er tomt, men fyldt med et Stof, som faar ham til at benægte, at der overhovedet er noget, som er tomt. I hvilken Grad denne Opdagelse : at Luften er et Stof, har beskæftiget ham — hvad der var naturligt, naar det var hans egen — sporer vi endnu i de Stumper Efterretninger om ham, vi har. Naar Jorden bliver roligt paa sin Plads i Universet, er det, fordi der intet tomt Rum existerer, men den hviler paa Luft, der har Kraft til at bære den.73) Solens og Maanens Bane bestemmes ved Stød fra Luften, der har samlet sig i Syd og Nord.74) Stem- 72) 21 B 100, 8 f. 73) D. V. 46 A 42, 3 ofr. 3 A 20. 46 A 88 extr. ’4) 46 A 42, 9. 72 extr.