Den Ældste Atomlære

Den ældste Atomlære. 93 mdyden dannes ved, at Luften, som gaar ud af Munden, slaar imod den omgivende Luft, der er haard, stødes til- bage og kommer til Ørerne akkurat som Ekkoet.75) Fi- skenes Aandedrætsproces forklares ved den Antagelse, at der ogsaa er Luft i Vandet.711) At Solvarmens Ind- flydelse paa Luften kan bidrage til at svække Lydens Fremtrængen, er han blevet opmærksom paa, men han forklarer det mere morsomt end rigtigt: det er det Spek- takel Luften gør, naar den sættes i voldsom Bevægelse af Solvarmen, der hindrer os i at høre saa godt om Da- gen som om Natten.77) Af Anaxagoras lærte Empedokles, at der ikke exi- sterer noget tomt Rum;'s) han optog dette som saa meget fremmed i sin Digtning og lærte, at imet var tomt for Elementerne,79) af hvilke jo Luften var det ene. Men i Modstrid med denne Benægtelse af Existen- sen af tomt Rum slaar den Lære, som findes hist og her i Empedokles’ Filosofi, Læren om Porer. Det vil sige, der er to Slags Porer hos Empedokles. For det første den Slags, som man stadig støder paa i de hippo- kratiske Skrifter; det er alt, hvad vi kalder Bør, Kana- ler, Gange, til Dels Aarer, og mange mindre Tomheder, som Medicinerne antog i Legemet, og som de tilskrev stor Indflydelse. Af den Art er de Porer, som i Virke- ligheden er et fint Aarenet, der er udspændt under Hu- den og har sine Mundinger i Overhuden ; i de Porer dri- ver Luften og Blodet stadig hinanden frem og til- bage der er altsaa ikke Tale om, at de er tomme eller kommer i Strid med Empedokles’ øvrige Lære. Det gør knapt engang hans Lære om Sansningen, at den sker ved Hjælp af Porer,81) selv om allerede Theophrast be- brejder ham, at han her kommer i Modsigelse med sig ,5) 46 A 106. 76) 45 A 115. ”) D. V. 46 A 74. 78) 21 B 13. 14 cfr. 46 B 5. 79j 21 B 17, 30 ff. 80) 21 B 100. Heraklit havde allerede antaget sansende Porer 12 A 16,