Den Ældste Atomlære

96 Ingeborg Hammer-Jensen at det er et absolut tomt Rum, de antager, og de defi- nere det ligefrem som : et Sted, hvor der intet Legeme er.91) Melissos havde jo lært, at der intet Vakuum gi- ves og følgelig heller ingen Bevægelse, thi hvorhen skal en Ting flytte sig, naar der ingen tom Plads er; der exi- sterer heller ingen Fortynding og Fortætning, thi det, som betinger disse to Begreber, er netop det tommes Forekomst i forskellig Grad.92) Heri tager Atomisti- kerne deres Udgangspunkt, og idet de i Modsætning ti] Eleaterne gaar ud fra, hvad Sanserne siger dem, hæv- der de, at der er Bevægelse til og slutter: følgelig er der ogsaa et tomt Rum til; og de begrunder det nær- mere paa deres egen Maade. Naar et Legeme bevæ- ger sig fra ét Rum til et andet, maa det enten komme ind i et Rum, hvor der i Forvejen er et Legeme, eller i et tomt Rum. Kommer det ind i et Rum, hvori der allerede er et Legeme, faar vi to Legemer i ét Rum; kan vi have to Legemer i ét Rum, kan det ikke ses, hvorfor vi ikke ogsaa skulde have tre, fire, ja saa mange det skal være; nu er mange smaa Legemer til sammen jo lig med et stort, vi vilde altsaa faa det Resultat, at den mindste Rumdel kunde rumme det største Legeme. Men det er umuligt. Altsaa existerer der et Vakuum. En særlig Form for Stedforandring er Væxten; her gælder samme Ræsonnement: det ernærende er et Le- geme, der maa altsaa være tomme Rum i Organismen, som kan optage det, hvilket vi kalder at voxe. Paa samme Maade med Væxt i videre Forstand o : enhver Forøgelse. Melissos havde nægtet Muligheden af Fortynding og Fortætning. Atter gendriver Atomistikcrne ham, idet de gaar ud fra, hvad de ser; og de anføre to Experi- menter som Støtte for deres Paastand. For det første : naar man har et Fad fuldt af Vin og hælder denne Vin 91) Arist. Fys. IV, 1, 298 b 25 (mangler hos Diels). »2) D. V. 20 B 7 extr.