Den Ældste Atomlære

Den ældste Atomlære. 95 række, saa det er i og for sig ikke underligt, at der spo- res en Udvikling, noget nyt, der kommer til, i den. Det er altsaa muligt, at Empedokles er blevet ledet bort fra Benægtelsen af det tommes Existens til Antagelsen af tomme Mellemrum af forskellig Størrelse ved egne Iagt- tagelser og Overvejelser; men det er ikke sandsynligt. En saadan Kovending forudsætter en Originalitet, der laa Empedokles fjærnt. Og naar man saa ved, at Leu- kip imidlertid var fremtraadt med et System, hvori den Slags Porer var en integrerende Bestanddel, hvem vil saa tvivle om, at Empedokles, her som ellers,89^ har ladet sig blæse derhen, hvor Vinden bar ham, da han begejstredes ved cn ny Mesters Ord? Læren om Udstrømningerne, der hænger nøje sammen med Læren om Porerne, viser, som vi siden skal se, afgjort i samme Retning. Atomistikerne hævdede nemlig, at man maa indrømme det tomme Existens i akkurat lige saa høj Grad som Stoffet; foruden det tomme Rum, der, som tidligere omtalt, omgiver Verden, er der tomme Mel- lemrum overalt imellem Atomerne. Atter er det Aristo- teles, der efter Atomistikernes egen Forklaring udreder for os, hvorfor de nødtes til at antage et saadant dis- continuerligt tomt Rum.90) Først maa det dog siges, 89) Det er morsomt at se, hvorledes man allerede i Oldtiden var opmærksom paa Emp.s Mangel paa Originalitet. (D. V. 21 A 1, 54 f.) Timaios lader ham være afhængig af Pythagoras, Theophrast af Parmenides, Hermippos af Xenophanes, Alkidamas af Parmenides, Pythagoras, Anaxagoras, Simplicius af Parmenides og Pythagoras (21 A 7). Fys. TV, 6. Og ogsaa her har Aristot. kludret. Som det forste Bevis anføres, at uden et Vakuum er Bevægelse umulig, Be- vægelse vil sige Stedbevægelse og Væxt; som det næste Bevis an- føres Fortynding og Fortætning, med et Experiment; som tredie Bevis anføres igen Væxt, som om det ikke for var nævnt; fjerde Bevis er et Experiment ang. Fortynding og Fortætning Den Mulig- hed er naturligvis ikke udelukket, at Arist, har contamiueret to Skrifter, et af Leukip og et af Demokrit.