Den Ældste Atomlære
Forfatter: Ingeborg Hammer-Jensen
År: 1908
Forlag: I. COHENS BOGTRYKKERIER
Sted: København
Sider: 180
UDK: 3.25
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Den ældste Atomlære.
101
noget tomt Rum, uden at det jo strax fyldes. Men saa-
ledes kan han altsaa ikke engang i sin Teori hævde den ab-
solute Benægtelse af tomme Rum, men maa i al Fald
antage midlertidigt tomme Rum; og i Praxis, naar han
skal bevise og forklare, kan han ikke nøjes med det,
men maa statuere Diakena, som han selv kalder dem.
Denne Modsigelse og Inkonsekvens kom de gamle Aka-
demikere til at lide under; det var jo ikke deres Sag i
synderlig Grad at rette Fejlene ved Platons Teorier.
Aristoteles har derfor let Spil overfor dem,104) da de
maa hævde, at Rum er lig Stof, saasom der intet tomt
Rum existerer, men samtidig ud fra Antiperistasis-
teorien maa indrømme, at Vakuum er lig Rum, det vil
sige, at Vakuum er hg Stof.
Denne Svaghed i Platons System fremtræder først
i hans mere indgaaende Behandling af Elementer-
nes Overgang i hinanden. For rigtigt at forstaa
Betydningen af denne ejendommelige Fysik, maa man
ikke glemme, at Jord, Vand, Luft svare nogenlunde til
fast, flydende, luftformig Tilstandsform, og at Ild ogsaa
omfatter Lys og Varme ; Platon selv minder om det hist
og lier, men man maa huske det hele Tiden, da disse
Benævnelser jo uvilkaarligt fremkalder andre Begreber
hos os. Og det er heller ingen Skade til at erindre, at
det varede lige indtil Midten af det attende Aarhun-
drode, førend man naaede saa vidt, at man forstod, at
Vandet ]ige saa lidt som Luften og Jorden er Elemen-
ter; og at det først var Lavoisier og Scheele, der med
Møje fik rammet en Pæl i den Tro, at Vand kan for-
vandles ti] Jord.
Elementerne kan, efter Platon,105) optræde rene
eller blandede. Et rent, homogent Element er der ikke
meget at sige om, det er en Masse i Ro, dens enkelte
104) Arist. Fys. IV, 7.
U6) 57 A ff.