Den Ældste Atomlære

Den ældste Atomlære. 101 noget tomt Rum, uden at det jo strax fyldes. Men saa- ledes kan han altsaa ikke engang i sin Teori hævde den ab- solute Benægtelse af tomme Rum, men maa i al Fald antage midlertidigt tomme Rum; og i Praxis, naar han skal bevise og forklare, kan han ikke nøjes med det, men maa statuere Diakena, som han selv kalder dem. Denne Modsigelse og Inkonsekvens kom de gamle Aka- demikere til at lide under; det var jo ikke deres Sag i synderlig Grad at rette Fejlene ved Platons Teorier. Aristoteles har derfor let Spil overfor dem,104) da de maa hævde, at Rum er lig Stof, saasom der intet tomt Rum existerer, men samtidig ud fra Antiperistasis- teorien maa indrømme, at Vakuum er lig Rum, det vil sige, at Vakuum er hg Stof. Denne Svaghed i Platons System fremtræder først i hans mere indgaaende Behandling af Elementer- nes Overgang i hinanden. For rigtigt at forstaa Betydningen af denne ejendommelige Fysik, maa man ikke glemme, at Jord, Vand, Luft svare nogenlunde til fast, flydende, luftformig Tilstandsform, og at Ild ogsaa omfatter Lys og Varme ; Platon selv minder om det hist og lier, men man maa huske det hele Tiden, da disse Benævnelser jo uvilkaarligt fremkalder andre Begreber hos os. Og det er heller ingen Skade til at erindre, at det varede lige indtil Midten af det attende Aarhun- drode, førend man naaede saa vidt, at man forstod, at Vandet ]ige saa lidt som Luften og Jorden er Elemen- ter; og at det først var Lavoisier og Scheele, der med Møje fik rammet en Pæl i den Tro, at Vand kan for- vandles ti] Jord. Elementerne kan, efter Platon,105) optræde rene eller blandede. Et rent, homogent Element er der ikke meget at sige om, det er en Masse i Ro, dens enkelte 104) Arist. Fys. IV, 7. U6) 57 A ff.