Den Ældste Atomlære

102 Ingeborg Hammer-Jensen Partikler er passive, hverken paavirkende eller paavir- kelige indbyrdes, lige saa lidt som to Elementmasser af samme, homogene Slags udøver nogen som helst Ind- flydelse paa hinanden. Med Blandinger er det en an- den Sag. Blandingerne kan være tre Slags; det kan være en ubetydelig Smule af et eller flere Elementer, som befinder sig i en større Masse af et fremmed Ele- ment, eller Blandingen kan være nogenlunde ligelig, saaledes at et Element dog er stærkest; eller Blandin- gen kan indeholde fuldstændig lige store Portioner. I sidste Tilfælde vil der nok være Uro i Massen, men den vil kun vare, til de ensartede Elementpartikler har sam- let sig, saa at Massen er sondret rent efter Element. Men i Reglen vil der være en større eller mindre Forskel. Er en Ubetydelighed af et Element i en større fremmed Elementmasse, vil det stærkeste Element med Skub og Stød opløse det svagere i sine Polyedrer, og sønderdele dem i Grundtrekanterne, som vi] sammen- sætte sig i Lighed med det sejrende Elements .Po- lyedrer, gaa op i det. Ild vil altid hurtigst og lettest foretage Sønderdelingen, Forvandlingen, da Pyrami- derne er de spidseste og skarpeste Legemer. Jord vil derimod aldrig kunne forvandle noget af de andre Ele- menter til -Jord eller selv kunne forvandles, da Ternin- gens Grundtrekanter er noget for sig. Om Ildens Søn- derdeling i Trekanter hedder det at slukke Elementpar- tiklerne; Udtrykket er let forstaaeligt, da Trekanterne jo først ved at sammensættes til Pyramider bliver Ild og forinden har Mulighed for at blive Vand eller Luft ved en anden Sammensætning. Er de forskellige Stoffer i Blandingen ikke videre forskellige i Mængde, maa man først og fremmest tage Hensyn til deres .Diakena, tomme Mellemrum mellem Partiklerne.106) Jo større Elementpartiklerne er, des større Diakena ligger der imellem dem,107) altsaa de i°6) 60 E fif. ,07) 58 B.