Den Ældste Atomlære
Forfatter: Ingeborg Hammer-Jensen
År: 1908
Forlag: I. COHENS BOGTRYKKERIER
Sted: København
Sider: 180
UDK: 3.25
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
106
Ingeborg Hammer-Jensen
sammen er det jo forklaret ved de to Naturkræfter med
deres to Love. Og om dette geniale System har Platon
intet andet at sige end den tidligere omtalte Bemærk-
ning, at efter disse Prøver kan man udspinde Temaet
videre i det uendelige.117) Hvilken Bemærkning for
Resten kunde tyde paa, at han har forefundet mere Stof
hos Demokrit, end han tager med. Saa langt er han fra
at forstaa, at det store ved dette System er dets Simpel-
hed og Nøgternhed, at disse Egenskaber i hans Øjne an-
viser det hele Plads i en lavere Sfære som et, ganske
vist uskyldigt, Middel til Adspredelse og Rekreation.
Om man ellers ikke havde en Smule at holde sig til,
kunde man da bruge denne Dom over den første Natur-
videnskab, den første Fysik, der er skrevet, som et Be-
vis, der dømte Platon, at han ikke var Manden, som
aflyttede Naturen al den Viden, samlede al den Enkelt-
viden i Grupper af beslægtede Fænomener, og fandt en
eneste Forklaring, en Hypotese, der forklarede dot alt-
sammen, hele den forvirrede, forfærdende Mangfoldig-
hed, som én simpel og sindrig Mekanisme, der gik sin
regelmæssige Gang, uforandret fra Evighed til Evig-
hed. 1 Akademiet underholdt man sig med disse Ting
under Siestaen i Middagstidens Døsighed eller ved Vi-
nen om Aftenen, naar filosofien havde kørt Tankerne
trætte. Men den Underholdnings Stof var samlet sam-
der foraarsager al Overgang mell. Elementerne, faar man heller ikke
ud af Arist., fordi lian siger, at denne Overgang er en Udskilning,
hvorved det tunge altid bliver tilbage, og det lette gaar til Vejrs —
hvis man ikke i Forvejen ved det. (Ar. de cælo. Ill, 4 303 a 24).
Man kunde maaske blive betænkelig ved, at Arist, paa intet Sted
har nogen Henvisning til Sigtebevæg. og Overfladespændingen hos
Leukip eller Demokrit, men dertil maa bemærkes, at han heller ikke
med ét Ord antyder, at disse to Hypoteser findes hos Platon, hvor
vi selv kan læse dem.
117) 59 D.