Den Ældste Atomlære

Forfatter: Ingeborg Hammer-Jensen

År: 1908

Forlag: I. COHENS BOGTRYKKERIER

Sted: København

Sider: 180

UDK: 3.25

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 200 Forrige Næste
106 Ingeborg Hammer-Jensen sammen er det jo forklaret ved de to Naturkræfter med deres to Love. Og om dette geniale System har Platon intet andet at sige end den tidligere omtalte Bemærk- ning, at efter disse Prøver kan man udspinde Temaet videre i det uendelige.117) Hvilken Bemærkning for Resten kunde tyde paa, at han har forefundet mere Stof hos Demokrit, end han tager med. Saa langt er han fra at forstaa, at det store ved dette System er dets Simpel- hed og Nøgternhed, at disse Egenskaber i hans Øjne an- viser det hele Plads i en lavere Sfære som et, ganske vist uskyldigt, Middel til Adspredelse og Rekreation. Om man ellers ikke havde en Smule at holde sig til, kunde man da bruge denne Dom over den første Natur- videnskab, den første Fysik, der er skrevet, som et Be- vis, der dømte Platon, at han ikke var Manden, som aflyttede Naturen al den Viden, samlede al den Enkelt- viden i Grupper af beslægtede Fænomener, og fandt en eneste Forklaring, en Hypotese, der forklarede dot alt- sammen, hele den forvirrede, forfærdende Mangfoldig- hed, som én simpel og sindrig Mekanisme, der gik sin regelmæssige Gang, uforandret fra Evighed til Evig- hed. 1 Akademiet underholdt man sig med disse Ting under Siestaen i Middagstidens Døsighed eller ved Vi- nen om Aftenen, naar filosofien havde kørt Tankerne trætte. Men den Underholdnings Stof var samlet sam- der foraarsager al Overgang mell. Elementerne, faar man heller ikke ud af Arist., fordi lian siger, at denne Overgang er en Udskilning, hvorved det tunge altid bliver tilbage, og det lette gaar til Vejrs — hvis man ikke i Forvejen ved det. (Ar. de cælo. Ill, 4 303 a 24). Man kunde maaske blive betænkelig ved, at Arist, paa intet Sted har nogen Henvisning til Sigtebevæg. og Overfladespændingen hos Leukip eller Demokrit, men dertil maa bemærkes, at han heller ikke med ét Ord antyder, at disse to Hypoteser findes hos Platon, hvor vi selv kan læse dem. 117) 59 D.