Den Ældste Atomlære

Den ældste Atomlære. 107 men paa lange Rejser, ved utrættelige Undersøgelser, i fortroligt Samliv med hele den levende og døde Natur. Paa enkelte Punkter maa der jo imidlertid have væ- ret Forskel paa Platons og Demokrits Forklaringer. Platons Lære om Elementpartiklernes Forvandling og Assimilation har intet Sidestykke hos Demokrit, hvis Atomer er uforanderlige; Abderiten lærte i Stedet for, at intet Stof forekommer rent, men at vi kun opfatter det prævalerende, og i Stedet for Forvandling havde han Udskilning, i Stedet for det Stykke af den platoniske Teori, der gennem Aristoteles kom til at spille en Rolle i den følgende Tids Fysik, det som Aristoteles udtrykker saaledes, at én Draabe Vin i ti Tusind Kander Vand ikke blander sig med Vandet men forvandles til Vand,118) lærte Atomistikerne, at Vinens Atomer var uforandrede i Vandet, men kun synlige for Lynkevs’ Øjne. Abderiternes konstante Elementer var en langt bedre Arbejdshypotese, videnskabeligt set, end Platons Forvandlinger, men de første forblev ikke des mindre uden Betydning i den følgende Tid, medens Platons Lære gennem Arist, affødte saa godt som hele Alky- mien og dermed Kemien. Da Atomistikerne lærte, ikke blot at fx. Ildens Ato- mer er lettere end Vandets, men ogsaa, at det sammen- satte Stof Ild er lettere end Stoffet Vand, det vil sige, har flere intervacua, vil vi, som Aristoteles paapeger,119) ved Fordampning faa mere Luft end vi skulde vente efter det Kvantum Vand, der tilsyneladende for- svinder. At de moderne Atomistikere lader For- skellen mellem Tilstandsformerne bero paa Mo- lekulernes indbyrdes Afstand, saaledes at Række- følgen er den samme som hos de gamle, med mindst Afstand i de faste Legemer, og at den gamle Ato- n8) de gen. et corr. I, 10. 328 a 26. u9) de cælo HI, 7 init. Arist, har ikke forstaaet en Smule.