Den Ældste Atomlære

108 Ingeborg Hammer-Jensen mistik altsaa havde samme Hypotese om de Ting, er naturligvis en Tilfældighed, der bare viser, hvor to grundforskellige Opfattelser, der er byggede op paa helt igennem forskellige Forudsætninger, kan komme til at ligne hinanden i Form. Og saa er det endda saaledes, at Forudsætningen for den ene Part er Tyngdeloven, for den anden Tyngden, det ser igen flygtigt set ud som indre Lighed men er igen ydre Tilfældighed. Hos De- mokrits Elev, Platon, bliver denne tilfældige Lighed endnu større derved, at han taler om, hvorledes man ved Sammenpresning af Luft faar Vand, af Vand Jord.120) Periosisteorien har Platon tydeligt udtrykt i Læren om Aandedrættet.121) Her hedder det: da der intet tomt Rum existerer, som kunde optage et Legeme, der bevægede sig, er det klart, at naar Luften indvendig fra udsendes ved Udaanding, kommer den ikke til et tomt Rum, men til et Rum, der er udfylde med Luft, som den støder væk ; denne Luft støder igen paa den nærmeste Luft og saaledes videre, og da Rummet over- alteropfyldt, vil Stødet, som forplanter sig fra Luftdel til Luftdel, nødvendigvis fortsættes, indtil en Luftdel slipper ind paa den Plads, som den første Luftdel forlod, hvortil Stødet uvilkaarligt maa tage Retning, da der er mindre Tryk der end alle andre Steder. Det er jo Ind- aandingen. Da Ud- og Indaanding foregaar saa uaf- brudt, maa denne Kredsbevægelse ogsaa foregaa meget hurtigt og uafbrudt. Platon ved for Resten, at Aandedrættet ogsaa fore- gaar gennem Legemets Porer (paa samme Maade), og tillægger dem lige saa stor Betydning i denne Hen- seende som Munden og Næsen; noget Luftrør kender han ikke, saa Luften fordeler sig rundt i hele Legemet. 48 B f. m) 79 A ff.