Den Ældste Atomlære

Den ældste Atomlære. 115 henfør.er derfor dette Fænomen til sin almindelige Pe- riosisteori. Tidligere135) havde Platon talt om en mag- netisk Kæde og sagt, at Magnetstenen har en Kraft, som kan meddele sig til en Ring, saa at den kan bære en anden Bing, ligesom Homers digteriske Begejstring kan meddele sig til Rhapsoden og fra ham til Tilhørerne. Dette leder snarest Tankerne hen paa den populære Op- fattelse, som Thales er gjort til Ordfører for,136) at Magneten har en Sjæl iboende. Men denne Mening er han altsaa nu kommet bort fra, ja, han polemiserer her ligefrem imod den.137) For at faa Periosisteoriens Be- vægelser i Gang maa man jo imidlertid have et tomt Rum til a,t begynde med. Af Timaios faar man ikke at vide, hvorledes Platon har tænkt sig dette opstaa ; men Plutarch har138) behandlet de her nævnte Fænomener meget udførligt, og det er rimeligvis Tradition, der gaar tilbage til Platon selv, naar han forklarer, at der stadig udgaar en Strøm fra alle Sider af Magneten (og fra Ravet, naar det er gnedet varmt), som skubber det nærmeste Luftlag væk og derved skaber et tomt Rum rundt omkring, hvortil straks den omgivende Luft kommer farende, puffende de Genstande, der befinder sig i den, i samme Retning. Han tilføjer, at det er kun Jærnet, der tiltrækkes, thi andre Legemer er enten for porøse, som Træ, saa at Luftstrømmen gaar lige igen- nem dem, eller for tætte, som Guld eller Sten, saa at Luften glider henad dem uden at komme ind. Det sidste ligner jo ogsaa Platon, det vil sige, naar han er atomistisk og taler om Diakena af forskellig Størrelse. Uden Tvivl stammer dette fra Demokrit; han har sagt, at naar Strømmen fra Magneten ikke kommer ind i Tje- ’») Ion 533 D. 1S6) D. V. 1 A 3. 137) 80 C: Tiai'Ttoi' tovtmv okxr[ piv ovx tmv ovdevt note. 138) Quæst. plat VIL 8*