Den Ældste Atomlære

116 Ingeborg Hammer-Jensen geniet eller gaar igennem uden at sætte dets Atomer i Bevægelse, bliver der ingen Tiltrækning. Ogsaa Empedokles har aabenbart haft en mekanisk Forklaring paa Magneten.139) Efter Alexander Aphro- disiensis lyder den saaledes : Ved Udstrømningerne fra Stenen og fra Jærnet og ved Stenens Porer, der er symmetriske med Jærnets Udstrømninger, føres Jærnet modStenen. Thi Udstrømningerne fra Stenen140) skub- ber Luften bort, der lukker som et Laag for Jærnets Po- rer. Naar den. er fjærnet, følger Jærnet den samlede Udstrømning. Og idet Jærnets Udstrømninger gaar imod Stenens Porer, fordi de er symmetriske med dem og passer med dem, følger Jærnet sine Udstrømninger og gaar samme Vej. — Naar dette skal forenes med Empedokles’ Lære om, at der stadig foregaar Udstrøm- ninger fra alle Genstande (fine Smaapartikler af Lege- mets Stof), kan det kun betyde, at i Almindelighed foregaar der nok Udstrømninger fra Jærnet, men lige stærkt i begge Retninger og ikke fra den samlede Over- flade, nemlig ikke fra alle Porernes Mundinger, der maa tænkes at ligge som Porerne i Menneskets Hud, thi udenfor dem staar Luften ; naar denne Luft fjærnes af Udstrømningerne fra Stenen, vil der mangle en Mod- vægt mod Luften, der staar bagved, og Jærnet som Helhed vil følge Udstrømningens Retning. Til denne Forklaring (der jo forøvrigt ligner Platons noget) be- mærker Alexander: Hvorfor gaar Stenen ikke lige saa godt til Jærnet? Hvorfor kan ingen andre Udstrøm- ninger fjærne Luften fra Jærnet? Hvorfor er der ikke Tiltrækning mellem andre Ting, da han dog lærer om mange andre Ting, at den ene har Porer, der er sym- metriske for den andens Udstrømninger? Og vi maa ,80) D. V. 21 A 89. uo) Der maa vel læses rav'r^ for iovtov, det kræver Meningen og Alexanders Bemærkning nedenfor.