Den Ældste Atomlære

 Den ældste Atomlære. 119 sindrigt konstruerede Instrumenter Erfaringsredskaber, kunstige Sanseorganer, der er langt paalideligere og finere mærkende end hans Sanser, omfattende Om- raader, som aldrig kunde iagttages umiddelbart, og fri- gjorte for alle de Fejlkilder, der ligger i hans eget øje- blikkelige af mange Tilfældigheder bestemte legemlige og sjælelige Befindende. Selvfølgeligt former den Fy- sik sig anderledes, der fx., naar den tillægger et Le- geme en vis Temperatur, derved forstaar, at Legemet foraarsager en ganske bestemt Rumudvidelse af en Væd- ske i et Termometer, et bestemt Tryk paa Luftindholdet i et Lufttermometer, en bestemt elektrisk Spænding i et Termoelement, en bestemt Modstand i en Traad mod en elektrisk Strøm o. s. v. — naturligvis kommer den Fysik til at se anderledes ud end den, der i dette Til- fælde blot har en ret svag og relativ Varmefornemmelse i sin Hud at holde sig til. Men Erfaringen, Sanse- erfaringen, er alligevel det fælles Grundlag og den fæl- les Metode, derfor bliver Systemerne ogsaa i deres Væ- sen ens. For den, der ikke kender andre end de naturlige Sanseorganer, har det jo endnu mere at sige, om han er klar over deres Væsen og Funktion og alle de Fejl- kilder, de rent fraset deres Utilstrækkelighed, er be- hæftede med. Det var man tidligt blevet klar over, at Sanserne ikke er til at stole paa; allerede Xenopha- nes1) gaar som Forudsætning for sit filosofiske System ud fra, at Sanserne er Løgnere, og at deres Vidnesbyrd følgeligt ikke rokker ved noget i hans Lære. Paa For- haand var det naturligt og mest nærliggende for Old- tidens Filosofer at konstruere Fænomenerne ud fra de- res System ; i Opdagelsen af Sansernes Mangel paa ab- solut Gyldighed kunde de kim se en Berettigelse for