Den Ældste Atomlære

122 Ingeborg Hammer-Jensen ken.10) Men bag disse subjektive, modsigende For- nemmelser ligger altid en objektiv, lovbunden Virkelig- hed; det vil altid gentage sig, at naar man har spist noget meget sødt, smager det ikke sødt, som smagte sødt ovenpaa noget surt, det vil altid kunne forudsiges, at Folk, der lider af visse Sygdomme, synes, at Hon- ning er besk og sur.11) Og saaledes med alle Sanse- fornemmelserne, den samme Ting opfattes umiddel- bart meget forskelligt, men forskelligheden har sin Grund, og Fornemmelsen sin Virkelighed, i den ene- ste objektive Ä irkelighed : de kvalitetsløse Atomer og det tomme.12) Sansefornemmelsen er den Forandring, som disse Atomer fremkalder i et eller andet Parti af vort Legemes Atomer, en Forandring, der altsaa betin- ges baade af de tilkommende Atomer og de Atomers Forhold, som er i Legemet, som Demokrit selv siger: A i opfatter i Virkeligheden intet paalideligt, men no- get, der skifter efter vort Legemes Forfatning og For- fatningen af det, som kommer ind til os, og det, som virker imod det.13) Naar Atomerne er uforanderlige og kvalitetsløse, kan alt det jo heller ikke virkeligt foregaa, som vi med vore Sanser synes at iagttage. En udmærket Illustration til denne Opfattelse af Sansningen finder vi i, hvad Theophrast har over- leveret om Demokrits Forklaring paa Smagsfor- nemmelserne,14) som maaske stammer fra Demo- krits Skrift: Om Safter. AHe Smagsfornemmelserne henføres nemlig til Safter (saaledes havde Alkmaion15) allerede gjort i den rigtige Erkendelse, at vi kun kan 10) 55 A 112. n) Allerede Anaxagoras var klar over, hvilken Bolle det foregaaende Indtryk spillede for det følgende. (46 A 92). ”) Cfr. 55 A 49. 1S; D. V. 55 B 9. D. V. 55 A 135, 65 ff. 129. 15) D. V. 14 A 5.