Den Ældste Atomlære

124 Ingeborg Hammer-Jensen sige, at adskillige søde Safter virker afførende. Sure Safter virker sammensnerpencle, stoppende; da nemlig deres Atomer er store og mangekantede, fylder de ud og stopper Omløbet i Aarerne (hvor jo ogsaa Føden føres), hvorved de faar den modsatte Indflydelse paa Ma- ven af den, den søde Saft havde. Naar Demokrit ka- raktiserer den bitre Saft som slimet og klæbrig (da den er slimet, er dens Atomer smaa, glatte, runde, da den tillige er klæbrig, er de forsynede med Krumninger), maa han naturligvis have tænkt paa en særlig Saft, hvilken er det ikke godt at sige, da Theophrast ingen nærmere Oplysninger har. I det hele taget er Theo- phrast karrig med Oplysninger; naturligvis, fordi han ikke forstod Demokrit, det viser hans Bemærkninger til de atomistiske Teorier tilstrækkeligt. Denne Kort- fattethed gør os det ganske uforstaaeligt, hvad han siger om Atomistikernes Opfattelse af en af den salte Safts Hovedegenskaber. Den salte Safts Atomer, hed- der det, er store, ikke runde, flere sammen ad Gangen, ikke skæve; med det sidste menes, som Theophrast selv forklarer, at de ikke har mange Krumninger og derfor ikke flettes ind i hinanden, hvilket har ti] Fø]ge, at Salt er skørt og let falder fra hinanden i Smaastum- per;19) runde er Atomerne ikke, thi runde Atomer giver en glat Overflade, men Saltet har en ru. Det er godt nok ; men hvad vil det sige, at den salte Safts Atomer Hvad Theophrast andet Steds (D. V. 55 A 129) siger om de atomistiske Saltatomer: at de er vinkelformede, store, skæve, og ligebenede staar ganske i Modstrid med dette og med Systemet; enten er Theo, løbet sur i den Opregning af Adjektiver, der staar her (paa det sidste Sted) uden Bemærkninger knyttede til, eller ogsaa en af hans Afskrivere. At de er vinkelformede kan gaa an, thi to Vinkelben vil ikke saa let give et fast Sammenhold, som mange Krumninger og Kroge, men Atomer, der paa én Gang er skæve, ligebenede og ikke skæve, kan vanskeligt tænkes.