Den Ældste Atomlære

Den ældste Atomlære. er store, „fordi Saltet holder sig ovenpaa;20) hvis de var smaa, vilde de nemlig, naar Saltet blev slaaet i Stykker af Omgivelserne, blande sig med hele det øv- rige?“ Saltvand er jo dog, som bekendt, meget tungt. Det er Theophrast, der vildleder og forvirrer ved at udelade det halve af Forklaringen — som han har an- det Steds. I sin teoretiske Botanik21) har han en ud- førlig Behandling af den salte Saft, der ogsaa her ka- rakteriseres ved det særlige Ord,22) men her viser det sig rigtignok, at Meningen er, at medens alle andre Saf- ter fordamper i Solen, er den salte Saft ikke videre tilbøjelig til dette, den kommer ikke længere end til Overfladen, som man ser paa Frugter og Planter, hvor den afsætter et helt Lag omkring Frugten eller Plan- ten, saa denne kan være ganske uspiselig, førend den skylles af; men naar den er skyllet, er den ikke mere salt, indeni er Saltet ikke. Det er altsaa den Slags Fænomener, og naturligvis Udsvedning af Salpeter .og lignende, Demokrit tænker paa, naar han siger, at Sal- tet sidder paa Overfladen og blander sig ikke med det øvrige. Denne Opfattelse af den salte Safts Atomers Stør- relse har, som H. Diels23) har paavist, forledt Demo- krit til en forkert Opfattelse af et Experiment, han an- stillede.24) Demokrit mente, at der var ferskt, drikke- ligt Vand blandet i Havvandet (det følger jo af hans Teorier om, at ingen Saft er ublandet, men altid inde- holder mindre Kvanta af andre Safter). For at bevise det nedsænkede han en tom, tilproppet Voxflaske i Ha- vet og tog den op efter et Døgns Forløb og viste, at den nu var blevet fuld af Vand, der var drikkeligt og ferskt. Forklaringen var, at de store Saltatomer ikke ») eninoXa&t. 21) d. cans plant. VI, 10. ’*) éninofai&cv. ”) Hermes Bd. 40 p. 310 ff. Aristotdica. «) D. V. 21 A 66.