Den Ældste Atomlære

Forfatter: Ingeborg Hammer-Jensen

År: 1908

Forlag: I. COHENS BOGTRYKKERIER

Sted: København

Sider: 180

UDK: 3.25

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 200 Forrige Næste
126 Ingeborg Hammer-Jensen kunde komme ind gennem Voxflaskens Porer, men vel anden Vædske. Diels mener, vel med Rette, at det Saltvand, der er kommet ind i Flasken, er blevet blan- det med lidt Honning, der har siddet i Voxet, og saa- ledes har mistet noget af sin salte Smag, og da Demokr. gik ud fra, at han maatte faa fersk Vand i Flasken, har Troen gjort Resten. Andre tilfældige Omstæn- digheder kan have spillet ind ; thi der er ingen Grund til at tro, at Demokrit skulde gøre Forsøget om, naar han én Gang havde faaet det efter hans Mening rigtige Resultat, og Betydningen af pinlig Nøjagtighed og Paapasselighed ved et Forsøg tænkte den første fysiske Experimentator, som tidligere nævnt, ikke paa. At Demokrit har behandlet dette Emne udførligere, end Theophrast refererer, siges ligefrem : og saaledes fremsætter han ogsaa Virkningerne og Egenskaberne ved hver enkelt af de andre Safter, idet han henfører dem til Atomformerne. Til Bestemmelsen af disses Forhold til Virkningernes bruger han ingen Speku- lation, men slutter kun fra, hvad han daglig ser, ved Analogi til det, han ikke kan iagttage, den eneste for- svarlige Fremgangsmaade uden Kemi og Mikroskop. Og hans System er saa simpelt, at Theophrast for saa vidt er berettiget (ligesom Platon) til at nøjes med at give nogle Exempler, da man selv kan gaa videre, naar man kan Fremgangsmaaden. Naar man saaledes ved, at den Saft, der river, kradser25) (saaledes smager fx. Brændevin), varmer og hurtigt mærkes i hele Kroppen, kan man af sig selv sige, at for at besidde den sidste Egenskab maa dens Atomer være smaa og runde, saa- danne er jo lettest bevægelige, og da den tillige skal varme, maa Rundingen betyde en konkav Overflade med Spidser ligesom ved den skarpe2”) Saft, men da 2S) den kaldes Jotuv$. M) oZvg.