Den Ældste Atomlære
Forfatter: Ingeborg Hammer-Jensen
År: 1908
Forlag: I. COHENS BOGTRYKKERIER
Sted: København
Sider: 180
UDK: 3.25
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
126
Ingeborg Hammer-Jensen
kunde komme ind gennem Voxflaskens Porer, men vel
anden Vædske. Diels mener, vel med Rette, at det
Saltvand, der er kommet ind i Flasken, er blevet blan-
det med lidt Honning, der har siddet i Voxet, og saa-
ledes har mistet noget af sin salte Smag, og da Demokr.
gik ud fra, at han maatte faa fersk Vand i Flasken,
har Troen gjort Resten. Andre tilfældige Omstæn-
digheder kan have spillet ind ; thi der er ingen Grund
til at tro, at Demokrit skulde gøre Forsøget om, naar
han én Gang havde faaet det efter hans Mening rigtige
Resultat, og Betydningen af pinlig Nøjagtighed og
Paapasselighed ved et Forsøg tænkte den første fysiske
Experimentator, som tidligere nævnt, ikke paa.
At Demokrit har behandlet dette Emne udførligere,
end Theophrast refererer, siges ligefrem : og saaledes
fremsætter han ogsaa Virkningerne og Egenskaberne
ved hver enkelt af de andre Safter, idet han henfører
dem til Atomformerne. Til Bestemmelsen af disses
Forhold til Virkningernes bruger han ingen Speku-
lation, men slutter kun fra, hvad han daglig ser, ved
Analogi til det, han ikke kan iagttage, den eneste for-
svarlige Fremgangsmaade uden Kemi og Mikroskop.
Og hans System er saa simpelt, at Theophrast for saa
vidt er berettiget (ligesom Platon) til at nøjes med at
give nogle Exempler, da man selv kan gaa videre, naar
man kan Fremgangsmaaden. Naar man saaledes ved,
at den Saft, der river, kradser25) (saaledes smager fx.
Brændevin), varmer og hurtigt mærkes i hele Kroppen,
kan man af sig selv sige, at for at besidde den sidste
Egenskab maa dens Atomer være smaa og runde, saa-
danne er jo lettest bevægelige, og da den tillige skal
varme, maa Rundingen betyde en konkav Overflade
med Spidser ligesom ved den skarpe2”) Saft, men da
2S) den kaldes Jotuv$. M) oZvg.