Den Ældste Atomlære

Forfatter: Ingeborg Hammer-Jensen

År: 1908

Forlag: I. COHENS BOGTRYKKERIER

Sted: København

Sider: 180

UDK: 3.25

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 200 Forrige Næste
Den ældste Atomlære. 129 Noget af den maa han dog dele med dem, han havde gaaet i Lære hos. Det hippokratiske Skrift: Om Diæt30) viser, at adskillige Læger bavde skrevet om de forskellige Safter og deres Virkninger.31) At Demokrit er paavirket af Lægerne og ikke om- vendt, fremgaar deraf, at i al den Talen om Safterne, som jo spiUer saa stor en Bolle i den ene af Læge- skolerne, er der aldrig noget atomistisk; men Demo- krits Definitioner er alligevel originale, mellem dem og de medicinske er der baade Forskelle og mindre Uover- ensstemmelser, og Demokrit har taget Sagen paa en noget anden Maade end de andre; men naturligvis har han i alle Tilfælde støttet sig til medicinsk Viden, da han udarbejdede sit System. Det er ogsaa hos Læ- gerne, han har hentet Ideen ti] sin Lære om Kr asis,32) som forandrer sig med Alder og legemligt Befindende og influerer paa Opfattelsen af Sanseindtrykkene: vor Opfattelse forandrer sig efter Beskaffenheden af vort Legeme og det, der kommer til, og det, der modvirker dette. Anvendt paa Smagsfornemmelserne særligt har dette en ganske tilsvarende Parallel i Læren om Kra- sis i den koiske Skole. Herved forstaas den rette Blanding af alle Slags Safter, som er iagttagne i Le- gemet: salte, søde, sure o. s. v. ; saa længe den er til Stede, d .v. s. saa længe ingen af disse Safter udskil- ler sig og bliver prævalerende,33) befinder man sig vel; M) L. VI. p. 534. 31) Et Exempel har vi i Skriftet ttsqi nå&w. za dtypa twv (HtImv $r]()a uér torrjoex, to yag zo ev zrj xot'Air] di'ctgrtfaii/ci, vyocc dé Övza devyoaivovza zv> ftsppoTryti vTzayei. za ozQvepva ZqoaivEi xai zvvayEt to o&pa, sioi dé xai ozaaipa. za o£éa ^.etizvvei, dr/^tr Eunoié- ovza. za akuv^a dtayyooÉEi xai dtovQÉEZai. za "Åinaga xai za mova xai za ylvxÉa vy()aair]i' péi> xai (p’KÉypa naqÉyEt, xop.iozi.xa dé. L. VI. 264. Trods Ligheder baade med Demokrit og Platon er der ikke Spor af direkte Forbindelse særlig mellem dette Skrift og vore to Forfattere. 3i) D. V. 55 A 135; 58. 64. 8S) ax^to?. XVIII. 9