Den Ældste Atomlære
Forfatter: Ingeborg Hammer-Jensen
År: 1908
Forlag: I. COHENS BOGTRYKKERIER
Sted: København
Sider: 180
UDK: 3.25
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Den ældste Atomlære.
129
Noget af den maa han dog dele med dem, han
havde gaaet i Lære hos. Det hippokratiske Skrift: Om
Diæt30) viser, at adskillige Læger bavde skrevet om
de forskellige Safter og deres Virkninger.31)
At Demokrit er paavirket af Lægerne og ikke om-
vendt, fremgaar deraf, at i al den Talen om Safterne,
som jo spiUer saa stor en Bolle i den ene af Læge-
skolerne, er der aldrig noget atomistisk; men Demo-
krits Definitioner er alligevel originale, mellem dem og
de medicinske er der baade Forskelle og mindre Uover-
ensstemmelser, og Demokrit har taget Sagen paa en
noget anden Maade end de andre; men naturligvis har
han i alle Tilfælde støttet sig til medicinsk Viden, da
han udarbejdede sit System. Det er ogsaa hos Læ-
gerne, han har hentet Ideen ti] sin Lære om Kr asis,32)
som forandrer sig med Alder og legemligt Befindende
og influerer paa Opfattelsen af Sanseindtrykkene: vor
Opfattelse forandrer sig efter Beskaffenheden af vort
Legeme og det, der kommer til, og det, der modvirker
dette. Anvendt paa Smagsfornemmelserne særligt har
dette en ganske tilsvarende Parallel i Læren om Kra-
sis i den koiske Skole. Herved forstaas den rette
Blanding af alle Slags Safter, som er iagttagne i Le-
gemet: salte, søde, sure o. s. v. ; saa længe den er til
Stede, d .v. s. saa længe ingen af disse Safter udskil-
ler sig og bliver prævalerende,33) befinder man sig vel;
M) L. VI. p. 534.
31) Et Exempel har vi i Skriftet ttsqi nå&w. za dtypa twv
(HtImv $r]()a uér torrjoex, to yag zo ev zrj xot'Air] di'ctgrtfaii/ci,
vyocc dé Övza devyoaivovza zv> ftsppoTryti vTzayei. za ozQvepva ZqoaivEi
xai zvvayEt to o&pa, sioi dé xai ozaaipa. za o£éa ^.etizvvei, dr/^tr Eunoié-
ovza. za akuv^a dtayyooÉEi xai dtovQÉEZai. za "Åinaga xai za mova xai za
ylvxÉa vy()aair]i' péi> xai (p’KÉypa naqÉyEt, xop.iozi.xa dé. L. VI. 264.
Trods Ligheder baade med Demokrit og Platon er der ikke Spor af
direkte Forbindelse særlig mellem dette Skrift og vore to Forfattere.
3i) D. V. 55 A 135; 58. 64. 8S) ax^to?.
XVIII. 9