Den Ældste Atomlære

130 Ingeborg Hammer-Jensen lidt kan Blandingsforholdet mellem Legemets Saf- ter naturligvis godt variere, uden at det mærkes tydeligt, og det sker stadigt ved Tilførslen af nye Saf- ter gennem Føden ; indirekte mærkes derimod en saa- dan Forskel i Blandingen ved dens Reageren mod for- skellige Spiser — efter Demokrit altsaa ogsaa i den modtagne Smagsfornemmelse. Atter her har han med sit sikre Instinkt, der er en Del af hans forbavsende In- genium, grebet den Hypotese i Lægevidenskaben, som i sin Helhed viste sig at være den mest levedygtige og frugtbareste. Hans Metode har sin Parallel i det interessante Skrift: Om den gamle Lægekunst.34) 1 det toogty- vende Kapitel35) hedder det, at Sygdommen er en Følge af Safternes Beskaffenhed og de indre Deles Former. De Dele, der er hule og har Form af et bredt Legeme, der spidser sig til i den ene Ende, mener Forfatteren b]. a., især er i Stand til at trække Vædske ti] sig fra det øvrige Legeme, og som Bevis gælder ham, at man med aaben Mund ikke kan trække nogen Vædske ti] sig, men der- imod med tilspidsede Læber med et Rør imellem, med det medicinske Æg og andre lignende Redskaber. Saa- ledes er det jo netop Demokrit bruger Analogislutninger som Bevis, og Lægens Ord: Man maa forstaa dette udfra de ydre, synlige Fænomener,36) angiver nøjagtigt Atomistikerens Princip. At forklare Lugtesansen er en vanskelig Ting, som Fysiken endnu ikke magter i Dag; Grækerne for- søgte heller ikke i videre Grad paa det. A1 k m a i o n s Ord : man lugter ved at trække Luft med Næsen op til Hjærnen samtidig med Indaandingen ,37) er mere en Omskrivning end en Forklaring. Anaxagoras siger 34) TiEQt fyr. L. T, 570 ff. 35) ibid. p. 626. 36) xcctap.ai'&ai'Etv dé dei ravia fflscü&EV éx TdJt' (pavf-qwv. 37) D. V. 14 A 5.