Den Ældste Atomlære

Den ældste Atomlære. 131 lidt mere ;38) Lugten foregaar med Aandedrættet; den er særligt knyttet til fin, fortyndet Luft, det ses af, at Varme og dermed følgende Udvidelse af Luften er gun- stig for Lugtindtryk. Lugten indeholdes ligefrem i Luften og spredes og føres med den. Den atomisti- ske Lære om dette Punkt har vi kun i Platons Bearbejdelse, og ogsaa her maa naturligvis Virknin- gerne spores af Atomformernes Reduktion til fire ; paa dette Punkt har det beredt Platon uløselig Vanskelig- hed, saa at han paa Trods af sit System har maattet statuere Partikler, der staar uden for de fire Elementer, idet de er større end Ildens og Luftens og mindre end Vandets og Jordens. Han siger nemlig,39) at de Smaa- aarer, der føre Lugten til Hjærnen, er for brede til Luf- tens og Ildens, for smalle til Jordens og Vandets Par- tikler, hvorfor der aldrig mærkes nogen Lugt ved disse fire Stofformer i og for sig, men kun naar noget af dem bliver vaadt, raadner, smelter eller fordamper. Et Experiment, der beviser, at Luftpartiklerne er mindre end Lugtpartiklerne, fremfører han i en saa kort Form, at det er vanskeligt at forstaa (hvilket ogsaa ta- ler for, at det ikke er hans eget) ; men Meningen maa være, at man tænker sig en Person holde et Stykke Tøj eller lignende for Munden og Næsen og trække Vejret derigennem; selv om der staar noget stærkt lug- tende i Nærheden af ham, vil han kun mærke Luft ved Indaandingen uden Fornemmelse af nogen Lugt. Skal Platon nærmere bestemme, hvad Lugtpartikler er, kal- der han dem Taage, som opstaar, naar Luft bliver til Vand, Røg, som opstaar, naar Vand bliver ti] Luft. Men andet Steds40) er Taagen defineret som en Slags Luft, og Røg plejer at opfattes paa samme Maade. Her er altsaa en Modsigelse, naar her staar, at man hver- 8B) D. V. 46 A 92, 28. 30. ’9) 66 D. f. 40) 58 D. 9*