Den Ældste Atomlære

132 Ingeborg Hammer-Jensen ken kan mærke Lugten af noget, der hører til Jor- dens eller Vandets Stof eller af noget, der hører til Il- dens eller Luftens ; at Taage er som al Slags Lugt siges at være, var heller ikke Meningen paa det omtalte Sted, hvor den var en Slags grov Luft; dette Ord passer kun til en Overgangsform, hvor vi har Partikelstumper, der hverken er det ene eller det an- det, for saa vidt er det her paa sin Plads; men dette fører ud over de fire Elementer, som er Grundlaget for hele Teorien og det eneste, vi kan sanse, i Følge den. Derfor griber Platon sig i det og indvikler sig i Modsigelse, som han ikke kan komme ud af, og som ikke har været i det atomistiske System, hvor alle For- mer og Størrelser er til Raadighed, og hvor mange Slags Atomer findes overalt. De ejendommelige Ato- mer, som tænkes at være knyttede til de forskellige Lugtfornemmelser, bliver altsaa fri ved disse Proces- ser: Smeltning, Forraadnelse o. s. v. Maaske har De- mokrit ligesom Platon kun adskilt to Slags Lugt, be- hagelig og ubehagelig, som her ikke nærmere beteg- nes, blot defineres efter den almindelige Definition paa Lyst- og Smertefølelse ; Demokrit er dog uden Tvivl kommet nærmere ind paa dette at dømme efter hans Behandling af Smag og Farve. Theophrasts Tavshed paa dette Punkt siger intet. At Øjet intet ser, Øret intet hører uden ved Hjær- nens Hjælp, opdagede den pythagoræiske Læge Alk- maion som bekendt;41) fra alle Sanseorganerne tænkte han sig Kanaler, Porer, til Hjærnen, men Ud- redningen af, hvorledes det nærmere Forhold mellem Faktorerne var, er gaaet tabt, hvis den nogen Sinde har existeret. At Sanseindtrykkene meddeles Menne- sket gennem Porer, mente ogsaa Heraklit, men om «») D. V. 14 A 5. 8.