Den Ældste Atomlære

Den ældste Atomlære. 133 hans Opfattelse ellers kan intet siges, da der ikke er overleveret andet end selve. Navnet: de sansende Po- rer.42) I og for sig er det jo en let forstaaelig Tanke, at dette noget, Sanseindtrykkene, som opfattes som noget materielt, saa vist som Lyset tænkes som et Stof, maa komme ind til Menneskets Bevidsthed gen- nem Gange, Porer. Og denne Teori, med Hjærnen som Bevidsthedens Sæde, holdt sig da ogsaa gennem- gaaende i den følgende Tid. Almindelige Bemærkninger om Sansningen staar der en Del af i Timaios,43) og de falder ganske i Traad med Atomistikernes Opfattelse af Sansefornem- melserne. Om et Sanseindtryk meddeles hurtigt, langsomt eller slet ikke, beror paa Beskaffenheden af det Parti af Legemet, som det i hvert Tilfælde træffer. Bestaar dette Parti af letbevægelige Partikler, forplantes Ind- trykket naturligvis hurtigt fra Partikel til Partikel, til det naar det fornuftige,45) som jo baade hos Pla- ton og Demokrit44) har sit Sæde i Hovedet og er et Udtryk for Hjærnen. Dette gælder Synet og Hørelsen, hvis Organer for en stor Del bestaar af Ild og Luft. Kommer Sanseindtrykket derimod til et Parti, som be- staar af ubevægelige Partikler, som fx. Negle, Haar og Steder med rigtig megen Jord iblandet, meddeles Indtrykket ikke videre, sanses altsaa ikke. Om den fysiske Smerte- eller Lystfølelse, som er forbundet med Sansningen, hedder det: enhver Paavirkning, som sker pludseligt og hæftigt og gør Vold paa vort Legemes Natur, er smertelig, hvorimod den Paavirkning, som bringer den naturlige Tilstand tilbage paa én Gang, føles som Lyst; den Paavirkning, der finder Sted lidt efter lidt, er umærkelig. Sker 41) 12 A 16. 43j 61 A ff. 44) D. V. 55 A 105. 46) TO