Den Ældste Atomlære

134 Ingeborg Hammer Jensen Overføringen af Sanseindtrykket let og uden Modstand, bliver Sansefornemmelsen overordentlig stærk og led- sages ikke af nogen fysisk Smerte eller Lyst, saaledes med Synet, hvor Faktorerne er de mindste, lettest be- vægelige Partikler; jo større derimod de Partikler er, som Sanseindtrykket skal virke paa, des større Mod- stand gør de naturligvis mod en Forandring; Sanse- indtrykket bliver svagere og ledsages af en følelig fy- sisk Smerte eller Lyst. En enkelt af disse Sætninger har vi tilfældigvis i Theophrasts Referat af Demokrits Sa nselære :4,1) Hvad som helst der virker samlet, vir- ker stærkt paa enhver, men hvad der er fordelt over længere Tid, er umærkeligt. VI. Lyd-, Varme- og Lyslære. Skønt Grækerne var saa musikalske som noget Folk, er der ikke Spor af Musikstudium, med In- teresse for de enkelte Lyde, førend i det pythagoræiske Samfund. Om Pythagoras’ egen Betydning i denne Retning er der et Virvar af Fabler, som faar staa for, hvad de er: allesammen sene Legender; men ud fra vort Kendskab til ældre Pythagoræere som Philolaos og Archytas, tør vi vel tillægge dem den Sandhed, at Pythagoras har opfundet Monokorden; om han har gjort Tonehøjden afhængig af Strengens Længde eller Belastning, er derimod ikke til at afgøre af de mod- stridende Beretninger; de senere Pythagoræere kendte 46J D. V. 55 A 135, 63-