Den Ældste Atomlære

Forfatter: Ingeborg Hammer-Jensen

År: 1908

Forlag: I. COHENS BOGTRYKKERIER

Sted: København

Sider: 180

UDK: 3.25

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 200 Forrige Næste
Den ældste Atomlære. 141 Pythagoræerne og ved egen Bearbejdning frembragt en Lydlære, der kunde maale sig med deres, i al I1 aid synes han at have haft Forbindelse med Pythagoræerne og skal have skrevet et helt Skrift om Pythagoras.15) Hvad nu deres Varmelære angaar, kommer man til den med Forventninger, da Aristoteles atter og at- ter har betonet, at Demokrit var den første, som gjorde sig en Forestilling om Varmens Væsen. Og Forvent- ningerne bliver ikke skuffede ; hvad vi finder om De- mokrits Varmelære, er saa ejendommeligt og forskel- ligt fra den øvrige Oldtids Forestillinger, saa langt for- ud for deres .Lære, som af Aristoteles lod sig sige, at De- mokrits Forklaringer var helt forkerte, eller som holdt sig til den mere spekulative, platoniske Opfattelse. De Par lagttagelsci’ og de to Sætninger, der er hele den Varmelære, der findes hos Naturfilosoferne før Atomi- stikerne, har allerede staaet hos Amaximenes.16) Det er de to Sætninger: at Bevægelse fremkalder Varme, og at Varme udvider. Bevægelse som Varmefrembringer kendte man vel bedst fra Fyrtøjet; Udvidelse ved Varme var jo meget iøjnefaldende ved Fordampning. Ikke engang Heraklit, hvis Grundstof dog var Ilden, har, saa vidt vi kan se, spekuleret nær- mere over Ildens eller Varmens Natur; men han var jo ogsaa Filosof og spekulerede paa andre Ting. Der er dog en enkelt Bemærkning af ham, der vedrører vort Emne, og som kunde tyde paa, at han allerede mente, at Opvarmning var Tilførsel af et Varmestof, som han identificerede med Ilden ; en nærliggende Forestil- ling, som vi vil træffe i Timaios. Han skal nemlig have sagt: Naar Ku] nærmes ti] Uden, bliver de glødende, idet de forandres, naar de fjærnes, slukkes de.17) Da dette skal tjene til Belysning af et Fænomen, der be- 15) D. V. 4 A 6. 10) Cfr. D. V. 3 A 6. 46 A 1, 9. 17J D. V. 12 A 16, 130.