Den Ældste Atomlære

154 Ingeborg Hammer-Jensen vi altsaa ikke faa af Pythagoræernes Opfattelse af Ly- sets og Synets Natur — rimeligvis fordi de gamle Py- thagoræere selv ikke havde noget saadant endnu, men blot med enkelte Fænomener, de havde lagt Mærke til, forbandt nogle vage Forestillinger. Philo lao s’ Teori45) om Solen, der blot er et Spejl, som kaster Lys og Varme ned til os fra Centralilden, forudsætter kun ganske almindeligt Kendskab til Spejle, og den No- tits, at Pythagoræerne sagde Farve i Stedet for Over- flade,46) giver heller ingen Oplysning om deres Lyslære — det skulde da være den. at de ikke var klogere end Folk i Almindelighed og betragtede Farve som en ligefrem Egenskab i Overfladens Stof ligesom fx. haard eller blød. Betydning fik deres Meninger o ni Ly- set og Synet gennem Platons Tilegnelse af dem. Medens Pythagoræerne var mest tilbøjelige til at tilskrive Ilden i Øjet og dens Udstraaling vor Evne til at se, hæftede Anaxagoras sig udelukkende ved det andet: Spejlingen i Øjet. Theophrast refererer hans Lære om dette Punkt saaledes:47) Man ser ved Hjælp af Spejlbilledet paa Pupilen, men dette viser sig ikke i det, som har samme Farve, men i det forskellige; og for de fleste er den forskellige Farve for Haanden om Pagen, for nogle om Natten ; derfor ser de skarpest da. I det hele taget er Natten mest ensfarvet for Øjnene. Spejlingen sker om Dagen, fordi Lyset er Medaarsag til Spejlbilledet. Den Farve gør sig gældende, som i højeste Grad har en forskellig Farve at spejle sig i. — Efter Anaxagoras er Synsindtrykket altsaa Genstan- dens Spejlbillede paa Pupilen; hvorledes det forplantes til Pupilen, tales der ikke om. Derimod anfører Theo- phrast to Grunde til, at de fleste ser bedst om Dagen. Naturligvis dels fordi det er lyst ; men ogsaa fordi en 45J D. V. 32 A 19. 48) D. V. 45 B 42. <7) 46 A 92.