Den Ældste Atomlære
Forfatter: Ingeborg Hammer-Jensen
År: 1908
Forlag: I. COHENS BOGTRYKKERIER
Sted: København
Sider: 180
UDK: 3.25
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
154
Ingeborg Hammer-Jensen
vi altsaa ikke faa af Pythagoræernes Opfattelse af Ly-
sets og Synets Natur — rimeligvis fordi de gamle Py-
thagoræere selv ikke havde noget saadant endnu, men
blot med enkelte Fænomener, de havde lagt Mærke til,
forbandt nogle vage Forestillinger. Philo lao s’
Teori45) om Solen, der blot er et Spejl, som kaster Lys
og Varme ned til os fra Centralilden, forudsætter kun
ganske almindeligt Kendskab til Spejle, og den No-
tits, at Pythagoræerne sagde Farve i Stedet for Over-
flade,46) giver heller ingen Oplysning om deres Lyslære
— det skulde da være den. at de ikke var klogere end
Folk i Almindelighed og betragtede Farve som en
ligefrem Egenskab i Overfladens Stof ligesom fx.
haard eller blød. Betydning fik deres Meninger o ni Ly-
set og Synet gennem Platons Tilegnelse af dem.
Medens Pythagoræerne var mest tilbøjelige til at
tilskrive Ilden i Øjet og dens Udstraaling vor Evne til
at se, hæftede Anaxagoras sig udelukkende ved det
andet: Spejlingen i Øjet. Theophrast refererer hans
Lære om dette Punkt saaledes:47) Man ser ved Hjælp
af Spejlbilledet paa Pupilen, men dette viser sig ikke i
det, som har samme Farve, men i det forskellige; og
for de fleste er den forskellige Farve for Haanden om
Pagen, for nogle om Natten ; derfor ser de skarpest da.
I det hele taget er Natten mest ensfarvet for Øjnene.
Spejlingen sker om Dagen, fordi Lyset er Medaarsag
til Spejlbilledet. Den Farve gør sig gældende, som i
højeste Grad har en forskellig Farve at spejle sig i. —
Efter Anaxagoras er Synsindtrykket altsaa Genstan-
dens Spejlbillede paa Pupilen; hvorledes det forplantes
til Pupilen, tales der ikke om. Derimod anfører Theo-
phrast to Grunde til, at de fleste ser bedst om Dagen.
Naturligvis dels fordi det er lyst ; men ogsaa fordi en
45J D. V. 32 A 19. 48) D. V. 45 B 42. <7) 46 A 92.