Den Ældste Atomlære

Den ældste Atomlære. 155 Genstand kun spejler sig i noget af en anden Farve, og for de flestes Vedkommende er der størst Forske] mel- lom Pupilens og Genstandens Farver om Dagen, me- dens alt om Natten antager omtrent samme Farve og samme Farve som Pupilen. Dette, som Theophrast gør til en Doktrin om, at Sansningen kun sker gennem det uligeartede, er blot en Slutning, som Anaxagoras har draget af, at han om Dagen, naar Synsevnen er stærkest, ser de livlige Farver spejle sig i Pupilen, me- dens Pupilen i Mørke selv er mørk og uden Spejlbille- der. Det kan i den absolute Form, det her har: at Spejlbilleder overhovedet ikke viser sig i samme Farve, ikke være den mere almindelige Iagttagelse, at (siden al Lysvirkning er afhængig af Kontrastvirkning) mørke Genstande træder stærkest frem paa en lys, spej- lende Flade, lyse paa en mørk; som det er formet, kan det kun gælde Spejlbilledet i Øjet, og det er vel næppe Theophrasts Skyld. Et mangelfuldt Kend- skab til Lysets Natur har ført til Antagelsen af denne falske Hypotese ved Siden af den ene tilstrækkelige Forklaring: at de fleste ser daarligt om Natten, fordi der ikke er Lys nok. En Ting, der har ført Anaxago- ras paa Vildspor, er tydeligt nok den Erfaring, at der er nogle, som ser bedst om Natten. Han har kendt en Slags Kat fx. eller et andet Dyr, som i Mørke saa bedre end andre Væsner, og lagt Mærke til, at dens Pupiler heller ikke var sorte i Mørke men skinnede lyst. T en saadan Iagttagelse maatte han finde en Bekræftelse paa sin Teori om Synets Afhængighed af Pupilens Farve. Empedokles’ Lyslære er den gamle Udstraa- lingstecri med en ejendommelig ny Tilsætning.48) Om Udstraalingen har vi endnu Empedokles’ egne Ord i et 19) cfr. D. V. 21 A 90.