Den Ældste Atomlære

156 Ingeborg Hammer-Jensen meget nydeligt og op]ysende Billede :49) Ligesom naar en, der tænker paa at gaa ud i Vinternatten, tænder den skinnende Ilds Lue og gør en Lygte i Stand, en Lampe, der lukker for alle Vinde ; den skærer gennem de blæsende Vindes Pust, saa at de fare til Side, men Lyset trænger ud gennem den, da det er saa meget finere, og lyser ti] Firmamentet med utrættelige Straa- ler; saaledes lagde den urevige Ild sig den Gang i Skjul bag den runde Pupil i Hudlag og fine Lin, som var gennerostukne med guddommeligt indrettede Porer, der gik lige igennem. De afspærre det rundt om rin- dende Vands Masse, men Ilden lader de slippe ud, da den er saa meget finere. — Som ellers almindeligt bru- ges her 11 d og L y s for at betegne ganske det samme ; og Lyset er et Legeme, ganske vist overordentligt fint, saa det kan gaa gennem Porer, som Vandet. Vand- væsken, som tænkes flydende, ikke kan passere. Øjet selv er som en Lygte: indeni er Ild, som straaler ud, ikke gennem Glas, men gennem: Hudlag og fine Lin, uden Tvivl de samme fire Hudlag, som Alkmaion havde konstateret. Uden sidder midt i Øjet bag Pupilen, og „den milde Flamme fik kun en lille Smule Jord iblan- det“.50) Eftertrykket ligger her paa „kun en lille Smule“, de fire Elementer forefindes jo aldrig ublan- dede efter Empedokles’ Mening, men Ilden i Øjet er altsaa saa ren som muligt. Dette er jo ikke andet end en poetisk Fremstilling af Pythagoræernes Lære. Men Theophrast,81) som re- fererer dette, føjer til, at ogsaa Vandet i Øjet tjener som Sanseorgan: med Tiden sanses det hvide, med Vandet det sorte (hvid betyder aabenbart her alle lyse, sort alle mørke Farver) ; denne Fordeling er en Følge af, at det sorte ikke kan komme ind i Ildens me- «) 21 B 84. 60) I). V. 21 B 85. 51) 21 A 86.