Den Ældste Atomlære

Forfatter: Ingeborg Hammer-Jensen

År: 1908

Forlag: I. COHENS BOGTRYKKERIER

Sted: København

Sider: 180

UDK: 3.25

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 200 Forrige Næste
Den ældste Atomlære. 157 get fine Porer, men vel i Vandets, som er grovere. Her er jo Tale om en Udstrømning, som ikke gaar fra, men til Øjet. Ogsaa andre Steder høre vi om en saadan Udstrøm- ning, en løsrevet Linie af et Digt af Empedokles lyder saaledes :52) Vidende, at af alt, hvad der blev til, finder der Udstrømninger Sted. — Man kunde fristes ti], naar man træffer denne Udstrømning omtalt ved Synet, at forstaa Strømme som S t r a a 1 e r og tro, at Empe- dokles paa en eller anden Maade havde iagttaget og for- staaet de Straaler, som udgaar fra alle oplyste Gen- stande; men saaledes er det langtfra. Baade Plutarch, som citerer den ovenfor anførte Linie, og Theophrast'53) forklarer denne Udstrømningsteori nærmere som baseret paa Slid og Svind, som man kan iagttage ved alt. Det er da klart, at Udstrømningen bestaar af noget af selve Legemets Stof. Og det viser sig ogsaa, at Empedokles’ Udstrømningsteori ikke særligt er knyttet til hans Op- tik, men til hele hans Sanselære; om en Udstrømning fx. opfattes som Lugt eller som Lysindtryk, beror ene paa Partiklernes Størrelse, der afgør, om Udstrømnin- gen kan slippe ind og passere enten Lugte- eller Syns- porerne, i første Tilfælde faar vi en Fornemmelse af Lugt, i sidste et Synsindtryk;54) kommer der altfor store Partikler til nogle Porer, kan de ikke slippe ind, kommer der for smaa, passere de uden at mærkes. Slid og Svind forklaret ved Udstrømning kender vi fra Timaios;55) Partikler, der er saa smaa i Forhold til Porerne, at de passere dem uden Virkning, har vi og- saa hørt om.56) Det var da muligt, at Platon (og Ato- mistikerne) havde dette fra Empedokles ; men dot er i allerhøjeste Grad usandsynligt. Det viser sig nemlig, at «) 21 B 89. 63) D. V. 21 A 86, 20. M) 21 A 86, 7. 55) p. 118. p- 1G3.