Den Ældste Atomlære

158 Ingeborg Hammer-Jensen Empedokles forklarer ikke blot Fjærnvirkninger men ogsaa, ganske urimeligt, umiddelbare Virkninger, som Smag og Berøring, ved Udstrømninger, et Misbrug, som Theophrast med Rette bebrejder ham.57) Naar vi nu hos Atcmistikerne finder en Hypotese om Atomer- nes lovmæssige Bevægelse, — Udstrømning kan man gerne kalde det, men den er jo i al Fald ikke uafbrudt eller altid stærk, — som blandt andet ogsaa resulterer i Slid og Svind, og en Hypotese om en stadig Udstrøm- ning, der kun er brugt, hvor den passer, til at forklare en Fjærnvirkning (Synet), derimod hos Empedokles finder en Hypotese som den sidstnævnte, men brugt baade hvor den passer, og hvor den ikke passer, baade hvor den er nødvendig, og hvor den er overflødig, ja meningsløs, maa man saa ikke tro, at den, der véd, hvad Hypotesen skal bruges til, har lavet Hypotesen? Det vilde da være besynderligt, ubegribeligt, om Empe- dokles skulde have fremsat én Hypotese, han ikke selv forstod, men som Atomistikerne med Forstaaelse optog i deres System, og en anden, den om de tomme Porer, der stod i absolut Modstrid med hans øvrige Lære, men som blev en integrerende Del af Atomistikernes Sy- stem. Det eneste naturlige er da at vende Forholdet om (saa meget mere, som vi kender Empedokles’ Mangel paa Originalitet og véd, at han er Digter og ikke For- sker) , og sige, at Empedokles i Dele af sin Digtning er paavirket af Leukip. Og, morsomt nok, det Bindemiddel, Atomistikerne havde opfundet til at holde hele deres stolte System sammen, Nødvendigheden, som Platon ikke for- smaaede at bruge men derved ogsaa røbede, at han havde været i Lære hos fremmede, det finder vi tyde- lige Spor af ogsaa mellem Ruinerne af Empedokles’ 67) 21 A 86, 20.