Den Ældste Atomlære

Den ældste Atomlære. 159 Lære. ZE ilia og Neikos, Empedokles’ gamle opløsende og forenende Princip, maa finde sig i at regere : under Nødvendigheden ;58) andet Steds identificeres disse Kræfter ligefrem med Nødvendigheden;59) og en Sæt- ning fra Empedokles’ Kosmogoni lyder, som om den var taget ud af Leukips: terra vero in unum concur- rens et necessitate quadam concreta in medio appa- rens consedit.60') For nu at komme tilbage til Empedokles’ Lyslære : der er ikke noget som helst Spor af, at han har bragt Udstraalingen og Udstrømningen i Vexel virkning med hinanden ; hvad der jo er noget ret naturligt (ligesom de andre Uoverensstemme]ser i hans Lære), siden de Efterretninger, vi har fra ham, ikke stammer fra en fy- sisk eller filosofisk Lærebog, men fra flere Digte, affat- tede til forskellig Tid. Et Sted i disse Digte har han forkyndt, at Uden strømmer ud fra Øjet og belyser Genstanden, man ser paa, som en Lygte ; men, spørger Aristoteles, naarØjet er som en Lygte, hvorfor ser man saa ikke i Mørke ; '*1) en anden Gang ved Arist, dog selv Svaret:62) fordi der ikk© er Ild nok om Natten — det kan kun betyde : fordi Øjets Ud vel er nødvendig for at se Genstanden, men utilstrækkelig uden Dagslyset.63) Et andet Sted i sine Digte har Empedokles for- kyndt, at Partiklerne, Elementernes Elementer,64) hvis Størrelse bestemmes af Genstandens Farve, strømmer fra Tingene gennem Øjets Porer til de kommer i Be- røring med Blodet, der efter Empedokles’ Mening er Bevidsthedens Sæde.65) — 58) D. V. 21 A 38. 60) 21 A 45. 60) 21 A 49. 61) 21 A 91. ei) ibid. ®3) Empedokles’ Spekulationer om Grunden til Skarpsynethed er ganske grebne ud af Luften og lærer intet nyt om hans Fysik. (21 A 86, 8. cfr. 91). M) cfr. D. V. 21 A 43. 06J 21 B 105.