Den Ældste Atomlære

160 Ingeborg Hammer-Jensen Der er en Efterretning om, at Demokrit sammen med Anaxagoras grundlagde Læren om Perspektivteg- ning,66) og en overleveret Titel paa en Bog af Demo- krit, der gaar i samme Retning ;67) desværre er der ikke mere end Titlen. Men heraf kan vi i al Fald slutte, at Demokrit (og Anaxagoras) har været fortrolig med den første Sætning i Lyslæren: at Lyset forplanter sig i rette Linier; men da vi ellers ikke ved noget om, hvorledes man i en saa tidlig Tid tog paa deskrip- tiv Geometri, kan vi næppe slutte mere heraf. Vil vi have mere at vide om den atomistiske Lys- lære, har vi saa godt som udelukkende Theophrast08) at holde os til, og paa dette Punkt har han aabenbart forstaaet endnu mindre af Atomistiken end ellers, intet Under derfor, at det første Indtryk, vi faar af de ato- mistiske Termini* 69) kun er Forvirring — som det var for Theophrast. Alligevel, vi har jo flere Forudsætnin- ger til at forstaa Demokrit, end Theophrast havde, og kan maaske finde Abderitens Optik frem i Hovedtræk- kene. For det første: hvad betyder disse tre Navne? Emphasis er (som hos Anaxagoras) Billedet paa Pu- pilen. Formens Udstrømning70) er, som Navnet siger, en Udstrømning, der er som et Aftryk af Fi- guren ; den finder Sted fra alle Genstande. En saadan Udstrømning omtales hos Atomistikerne kun i Forbin- delse med Læren om Synet.71) Den maa tænkes at be- staa af ensartede parallele Strømme, der udgaar fra utallige Punkter af Legemets Overflade. Det tredje Ud- Uö) 46 A 39. 67) AxTivoyocupirp °8) 55 A 135, 50 ff. °9) ano^ori p.oy(pi]$, r; anorvnwai? r] ev to> ueqi. 10) anoføoi] trjs fEogipftf. 71) Demokrit skal have kaldt den JctxeAor (D. V. 55. B 123), det samme som hos Alexander gengives ved etcTwÅa op,otop.o()(pa. (D. V. 54 A 29).