Den Ældste Atomlære

Den ældste Atomlære. 161 tryk72) betegner Luften mellem Beskuerens Øje og Genstanden, som, idet den sammentrænges og for- tættes, formes ved Tryk og Stød fra Synssubjekt og Synsobjekt „ligesom man former et Billede i Vox“, saaledes at vi af den faar et massivt, farvet Billede af Genstanden, som ses i Pupilen, og gennem den og Øjevandet og A a r e r n e føres ind og paavirker Hjær- nens, ja, hele Legemets Atomer paa en bestemt Maade, hvorved vi faar et dertil svarende Synsindtryk. Men hvad skal vi med to Aftryk? spørger Theo- phrast, hvorfor kan Udstrømningen ikke direkte over- føre Billedet til Pupilen? For at svare paa dette maa vi først have at vide, hvad Udstrømningen bestaar af. Theophrast siger det ikke ; men hos Platon vil vi faa at vide, at der udgaar Flammer, altsaa Udstrømninger af Ild, Lysstraaler vilde vi sige, fra alle Genstande. Uden Tvivl har Platon dette fra Atomistiken, thi dels havde hans anden Autoritet, Pythagoræerne, ikke den Slags Straaler fra Genstanden, dels forudsætter Demo- krits Forstaaelse af Perspektivet ligefrem, at han har kendt de Straaler, der udgaar fra alle oplyste Gen- stande. Og saa har Theophrast ogsaa en Bemærkning, der maa angaa dette. Han udtaler sin Forundring over, at Ijuftaftrykkene ikke virker nok saa meget om Nat- ten som om Dagen og tilføjer: „Men maaske er det So- len og Lyset, som danner H^illedet ved ligesom at føre en Straale hen til Øjet, som Demokrit synes at ville sige ; thi at Solen skubber Luften fra sig og ved sine Stød gør den tæt, som han siger, er urimeligt, thi den maatte snarere sprede den.“ At Solens Varme udvider Luften vidste Demokrit mindst lige saa godt som 1 heo- phrast, saa det er klart, at det ikke er den direkte Be- straaling, hor er Tale om. Den Straale, som Solen eller c 3 f C > ~ ’ / t] UTIOTVTKOGIS rj ev tm cceqi. XVIII.