Den Ældste Atomlære

162 Ingeborg Hammer-Jensen Lyset sender til Øjet, maa, da den siges at danne Bille- det, vel ogsaa komme fra det, som Billedet er af, og den Sol, der støder og fortætter Luften, maa netop være Tilbagekastningen af Sollyset fra Genstanden.73) Udstrømningen betyder altsaa en Kække parallelle Lysstraaler rundt omkring fra Genstandens Overflade „som former Luften ved Sammenpresning og Stø- den.“ Hvorledes det? Ja, det er vel ligefrem en De] af de mellemliggende Luftatomer, som hvirvles ind mellem de hurtige, smaa Ildatomer, der kommer i en tæt Strøm, skubbes sammen i deres tomme Mellemrum og saaledes sammen med dem kommer til at danne et for- holdsvist massivt Aftryk af Genstanden. Dette Aftryk er farvet; Farve beror'1) dels paa Atomernes Orden og Stilling, dels paa Udstrømningens Hastighed; begge Dele overføres let til Luftatomerne af lldatomcrne. Saa karakteriserer Theophrast — uden aabenbart at vide af det — dette Luftaftryk netop ved de to Adjek- tiver: massivt og farvet, som giver Svaret paa, hvad Demokrit har villet med det Medium. Demokrit maa have tænkt sig, at Udstraalingen kun kunde pro- jiceres som Prikker eller Linier, kun kunde give et Om- rids, og at de smaa, kuglerunde Ildatomer ikke kunde udtrykke alle mulige Farver og Nuancer; ved Supple- ringen med Luftatomerne skabes et forholdsvist mas- sivt og farvet Aftryk.75) Med Hensyn til Spørgsmaalet om, hvorledes disse Aftryk, som ustandseligt løsner sig fra Genstanden og har dens Størrelse, kommer ind gennem Pupilen og Aarerne, oplyser Theophrast, at det ikke blot er ved ,3j Referatet er jo ikke ordret og ikke forstaaet, saa der er ingen Grund til Betænkelighed ved at tage ror ifoiov i den Betydning. P> 155. 75) cfr. 55 A 135, 74: qiavraaiav, ylveo&ai dia irjv évano^nxlHv tov aépos ak'koiav.